Svinerådgiverne Anders Andersen og Peter Mark Nielsen fra Velas oplyser i den seneste udgave af nyhedsbrevet »Trynekontakten«, at de desværre tit oplever, at der er alt for længe imellem, at foderet bliver sigtet ude i besætningerne.

- Hvis ikke I har en, der tager ansvaret, så smutter denne opgave, lyder det fra rådgiverne, der påpeger, at formalingsgraden meget nemt kan have ret store udsving.

Udsving udfordrer

Udsving i formalingsgraden kommer til at udfordre både søer samt især pattegrisenes fordøjelse.

Hvis der sker ændringer i råvarevalget eller vandprocenten, sker der, ifølge rådgiverne, ofte markante ændringer i formalingsgraden.

Oven i denne ændring sker der også en vægtændring.

- Især vægtændringen kan ændre udfodringsmængden i enkeltdyrs automaterne, lyder det fra rådgiverne, hvor der især henvises til farestaldene, hvor der fodres en lille mængde ud omkring faring.

- Den lille mængde kan netop svinge en del, hvis der sker en vægtændring.

Fastlæg opgaven

Anders Andersen og Peter Mark Nielsen råder derfor til, at man lader en medarbejder få ansvaret for både at veje foderet (kg pr. liter) og for sigteprøverne.

Rådgiverne opfordrer endvidere til, at disse opgaver foretages minimum en gang pr. måned (skriv opgaven på vægkalenderen), og ved ændring af råvaresammensætningen.

Det påpeges også, at det er individuelt, hvad der er den optimale sigteprofil i de enkelte besætninger, men hvis du ikke allerede har gjort dine egne erfaringer, så giver de to rådgivere et godt bud i nedenstående faktaboks, hvor volumen er målt med en bygholmsigte.

Formalingsgrad
  Under 1 mm 1-2 mm Over 2 mm Hele kerner
Søer, polte og fravænningsfoder Max 50 % 35 % 15 % Nej
Smågrise og slagtesvin Min 60 % 40 % 0 Nej

 

- Hvis du hellere vil veje det ud, kan du finde en omregningsfaktor, der også tager højde for mølletype i Seges meddelelse nummer 1225, slutter de to rådgivere i nyhedsbrevet.