Mere, kraftigere og mere uregelmæssig nedbør betyder, at dræningsbehov både vil ændre sig og stige i landbruget.
Man ser dem jævnligt igang i markerne – drængraverne, ruller med drænrør klar til at blive lagt ned og drænspulerne i arbejde. Og intet tyder på, at der i årene der kommer, bliver mindre bud efter specialister og maskinel til etablering af dræning.
For det er efterhånden alment kendt og anerkendt, at klimaforandringerne ikke bare giver varmere, men også betydeligt vådere vejr i Danmark. Og det er noget, der giver behov for dræning – ikke mindst på mange af landbrugets arealer.
Forudså øget dræningsbehov
Hos Seges kunne man allerede for godt 10 år siden, ud fra tal udarbejdet af Aarhus Universitet, kortlægge dræningsbehovet i Danmark, der allerede dengang konstaterede et potentielt dræningsbehov på mellem 90 og 100 procent i flere dele af landet.
Ikke to marker er ens
Forskelle i jordtyper, terræn, vandspejl og mange andre forhold, har indflydelse på både dræn og dræntype.
Der findes adskillige typer af drænrør på det danske marked, og mange udbydere af etablering af dræn. Derudover findes der kontrolleret dræning.
Kontrolleret dræning går ud på, at man i efterårs- og vinterperioden mindsker afvandingsdybden på et drænet areal til for eksempel 50 centimeter under terræn i stedet for den normale afvandingsdybde i 100-120 centimeters dybde (drændybden).
Det kræver, at der etableres reguleringsbrønde på drænsystemet, så vandstanden kan hæves. Antallet af reguleringsbrønde afhænger af arealets hældning, der ikke bør være over to procent.
I Jylland er omkring 40 procent af landbrugsarealet drænet, mens det gælder hele 80 procent på Fyn og øvrige øers landbrugsarealer.