Vaskeanlæg til malkestalde og køleanlæg optimerer vask og energiforbrug

Grotrian A/S, der med base i det nordjyske udvikler, sælger, monterer og servicerer malkeanlæg og teknisk udstyr til kostalde, arbejder også med køleudstyr. Faktisk arbejder firmaet med hele processen omkring malkning, køling, varmegenvinding og energioptimering.

Senest har Grotrian-teamet udviklet et vaskeanlæg til malkestalde og køleanlæg, der udover at optimere hele vaskecyklussen og spare energi også »logger« en række data, så det bliver nemmere at finde punkter, hvor det er muligt at optimere endnu mere.

Men loggen sikrer også sporbarhed, pointeres det fra firmaet, der ligger placeret i Himmerland tæt ved Vestrup mellem Aars, Aalestrup og Farsø.

Avanceret styring overvåger processerne

Anlægget er bygget op omkring en trykløs 1.000 liters varmtvandsbeholder og en avanceret styring, der kontrollerer vandtemperaturen og overvåger hele processen og temperaturen på strategiske punkter i anlægget under vask.

Alle opsamlede data sendes til et tilknyttet cloud-baseret datalager, så man har dokumentation for processen.

Ifølge Jan Søgaard, der er Grotrians ekspert på området, kan man se anlægget som »en basisenhed« i form af en intelligent varmtvandsbeholder, der kan udbygges til også at overvåge strømforbrug/drift på vakuumpumper og kølemaskiner.

Bruger den billigste strøm

Da man hos Grotrian fik ideen til anlægget, var målet primært at sikre mælkekvaliteten og samtidigt spare vand og el, men siden er der kommet flere fordele til.

- Med den seneste tids udvikling i verden omkring os, er anlæggets mulighed for at opvarme vandet i beholderen, når elektriciteten er billigst, pludselig blevet endnu mere værdifuld.

- Det samme er muligheden for at lagre data og dokumentere det historiske forbrug af ressourcer i forbindelse med vaskeprocessens gennemførelse, for der er næppe tvivl om, at landbrugets følgeindustri og den politiske verden strammer retorikken omkring landbrugets påvirkning af miljøet, pointerer Jan Søgaard.

Styrer og minimerer ressourceforbruget

Den 1.000 liter trykløse varmtvandsbeholder opvarmes via en særskilt centralvarmeunit, hvortil »centralvarmevandet« cirkuleres ved hjælp af en lille pumpe. Centralvarmevandet kan tilsættes »kølemiddel«, så kogepunktet hæves, og en højere temperatur i brugsvandet opnås, hvis det kræves.

En frekvensstyret pumpe cirkulerer brugsvandet rundt i beholderen, så top- og bundtemperatur bliver ens. Samme frekvensstyrede pumpe bruges til at pumpe vandet ind i mælkeledningen, til køletanken - eller hvor vandet nu skal bruges, der er derfor intet vaskekar.

Temperaturføleren i vandindtaget styrer pumpen, så vandet i anlægget altid har den ønskede temperatur, uanset hvor hurtigt det kolde eller forvarmede vand kommer – og hvilken temperatur det har ved indløb.

Trykløs tank

Da tanken er trykløs, efterfyldes der ikke med koldt vand, så længe vaskeprocessen kører. Derfor kan samtlige 1.000 liter i tanken anvendes med ensartet temperatur.

Efterfyldning med vand kontrolleres af styringen, så opfyldningen f.eks. kan udsættes, indtil mælkekølingen er helt færdig, og genvindingsvandet er så varmt, som det kan blive.

Når vaskeprocessen kører, overvåger styringen temperaturen på de forskellige følere, som placeres i anlægget - typisk ved start af vaskeledningen, omkring pladekølere samt ved udløbet til dræn.

Systemet overvåger også strømforbruget på varmelegemerne i centralvarme-enheden, så evt. defekte enheder hurtigt identificeres. Det samme gælder temperaturen i mælkeledningen under malkning, manglende køling over pladekølere etc.