Tørke kræver tilpasning af foderafgrøder
Årets tørke at det er helt afgørende at have ekstra fokus på foderforsyningen til dyrene.

Årets tørke at det er helt afgørende at have ekstra fokus på foderforsyningen til dyrene i kvægstalden. Arkivfoto: John Ankersen
Af Sven Hermansen, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Lav et krisefoderbudget nu - det er vigtigt at få overblik over fodersituationen det næste års tid, frem til sommer 2024.
Lav et krisefoderbudget, hvor følgende parametre indgår: - Grovfoderkravet beregnes for besætningen, - For køer over 3 mdr. fra kælvning skal grovfoderkravet være på mindst 60 procent, - For køer 0-3 mdr. efter kælvning skal grovfoderkravet være på mindst 50 procent, - Nye og eventuelle gamle beholdninger er målt op – og kvaliteten er analyseret
Gennemgå de enkelte marker for at prioritere vanding og vurder, hvor meget der kan forventes at kunne bjærges af grovfoder. Vurder behovet for at skaffe mere grovfoder så grovfoderprocenten kan opfyldes.
Hvis der er behov for at skaffe mere grovfoder, så er der to muligheder: 1. Undersøg om det er muligt at købe noget. 2. Så efterafgrøder, som kan bruges som grovfoder
Vurder hvilke alternative afgrøder, der kan være/blive aktuelle at så, og hvilke udbytter der kan forventes.
Vikker, korn, græs i blandinger til grønsæd kan etableres hen over sommeren, når jorden er vædet godt op igen. Nye kløvergræsudlæg, evt. med dæksæd af vikker, kan etableres i løbet af august. Bladrandbiller kan være et problem ved for tidlig etablering
Vurder om besætningen skal reduceres for at opfylde grovfoderkravet. Her er det relevant at regne på, om det økonomisk bedst kan betale sig at reducere besætningen fremfor at indkøbe tilskudsfoder med grovfoder i
Afgræsning med kvæg
Kommer man som kvægbruger i en situation, hvor der ikke er vækst i afgræsningsmarkerne, kan det forsvares at reducere arealet til en enkelt indhegning, eventuelt med fri adgang til stald og foderbord.
Hvis væksten er standset af tørken, vil fortsat afgræsning reducere eller ødelægge muligheden for ny græsvækst, når det begynder at regne igen.
Ændringer og afvigelser fra praksis skal altid noteres i logbogen med dato, årsag og handling.
Se reglerne for økologiske kreaturers adgang til græsning i græsningsperioden (lbst.dk)
Grovfoderbeholdningerne er kritisk lave
Helt aktuelle opgørelser viser, at grovfoderbeholdningerne på de økologiske mælkebedrifter, i gennemsnit er på samme niveau nu, som de var ved udgangen af tørkeåret 2018.
Det er kritisk lavt og mange steder er mælkeproducenterne allerede nu nødt til at tage hul på det 1. slæt græs, der netop er ensileret.
Grovfoderforsyningen i vinteren 2023/24 ser derfor allerede på nuværende tidspunkt ud til at blive meget udfordrende.
Roepiller og grønpiller kan erstatte noget afgræsning - Grovvarebranchen fortæller, at der er mulighed for at fremskaffe økologiske roepiller og grønpiller. De fodermidler indgår i beregningen af grovfodertørstof, og derfor kan de afbøde nogle af konsekvenserne af reduceret græsfodring.
Det ser ikke umiddelbart ud til, at det kommer ud som standardblandinger, så det er vigtigt at du som mælkeproducent ser på de mulige scenarier sammen med din rådgiver, og derefter henvender dig til din grovvaresælger for at finde den bedste løsning.