Agro-rådgiver hos AKK har ikke meget tiltro til mikronæringsstoffer. Til gengæld havde han masser af andre gode gødningsråd med til Agri Nords Kartoffelkur.
Inden han tog hul på overskriften »Mikronæringsstoffer«, advarede agro-rådgiveren hos AKK - Karup Kartoffelmelfabrik, Rasmus Trads, om, at han formentlig ville komme til at lyde som en sur gammel mand.
For mens han tidligere i sit oplæg til Agri Nords Kartoffelkur havde lovprist jordprøver og kalital, ligger mikronæringsstofferne ikke højt på agro-rådgiverens liste over ting, han vil anbefale de cirka 100 fremmødte kartoffelavlere.