Arbejdssikkerhed afgørende for rekruttering i landbruget

Landbruget mangler veluddannet arbejdskraft. Men hvad er det for en arbejdsplads, vi forsøger at lokke med? Et arbejde med natur og dyr under frihed med ansvar er ofte de værdier, der anvendes.

Men når de unge skal træffe et uddannelsesvalg – ja, hvorfor så vælge en branche, der repræsenterer dårlige statistikker på arbejdssikkerhed med mange alvorlige arbejdsulykker? Ikke mange forældre, med ikke-landbrugsmæssig baggrund, vil tale dette valg op. Og det er der heller ikke noget at fortænke dem i. 

Vi vil jo alle vores børn det bedste. 

Når så det er sagt, ja så giver landbruget - og arbejdet med dyr - de fleste en stor grad af arbejdsglæde, netop fordi arbejdet er meningsfyldt og livsbekræftende. Fødevareproduktion er og bliver et nødvendig erhverv. Ligeledes er tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft nødvendig. Erhvervet bliver i den sammenhæng nød til at ændre på det vi »plejer« at gøre og handle anderledes. Handle, så de kedelige statistikker på arbejdsulykker forbedres væsentligt.

En vigtig forudsætning for at undgå ulykker ved håndtering af dyr er, at kunne aflæse dyrenes signaler og være på forkant. Det betyder, at en grundig viden om dyrenes medfødte og tillærte adfærd er en absolut nødvendighed. Ellers er man på bagkant.

Ikke nemt at ændre adfærd

Det at ændre sin adfærd og gøre noget andet, end det man »plejer«, er faktisk ikke let. Det skal have en åbenlys fordel eller et formål – og erkendt af en selv. Her bremses man ofte af »det plejer jo at gå godt«. Når det så viser sig, at virkeligheden kan være en anden, og at det ikke nødvendigvis altid går godt, ja så får man heldigvis i de fleste tilfælde muligheden for at ændre sin praksis fremadrettet, så ikke det samme sker igen. Desværre bliver der bare ikke altid uden en »omkostning« på baggrund af en midlertidig eller kronisk skade. Måske får man faktisk slet ikke en ny mulighed, fordi det er for sent. 

Af samme grund kunne det optimale jo være, at man fik indrettet arbejdspladsen (her staldene med tilhørende teknik) og planlagt arbejdsopgaverne, så de kun kan udføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Stalden er en jo en ramme, som giver os nogle muligheder for at handle på forskellige måder. Det skal ved staldindretningen sikres, at det ikke er »lettere« at gøre noget andet og mere risikobetonet end det ønskede. Det kræver nytænkning og udvikling – og altså også i vores staldindretning.  

Gylleudslusning

Det er velkendt, at gyllehåndtering er en meget farlig arbejdsopgave med alvorlige konsekvenser og det kan ikke nævnes for ofte. Når gyllen sættes i bevægelse, frigives nemlig gyllegasser, og risikoen for forgiftning fra blandt andet svovlbrinte opstår.

Omrøring af gylle bør derfor kun ske i pumpebrønden, der er adskilt fra gyllekanalen i stalden med en vandlås. Herved undgås at giftige gasser siver tilbage i stalden.

Udslus gyllen så hyppigt som muligt, da svovlbrintedannelsen øges, jo længere tid gyllen ligger i kummerne. Ophold dig gerne udenfor sektionerne, mens udslusning foregår, og sæt propperne korrekt i igen efter endt udslusning. Dette gælder også under vask, hvor evt. ventilationsluft vil kunne trække gyllegasserne retur til stalden fra fortanke uden vandlåse. Og dem findes der faktisk en del af. For at sikre sig mod forgiftning kan en svovlbrintemåler og en egnet maske være en anbefalelsesværdig løsning.