For landmand Rud Mikael Bruun i sydjyske Holsted er protein og kvælstof både dyrt og begrænset. Derfor har han nu i to sæsoner produceret proteinholdige hestebønner, der hjælper ham med at få tilført kvælstof til jorden.
Gode råd kan som bekendt være dyre. Det kan protein til husdyrfoder også.
Derfor har økologisk landmand Rud Mikael Bruun gennem de seneste par sæsoner eksperimenteret med proteinrige hestebønner.
Omkring otte hektar jord har landmanden dyrket på sin jord, der i alt tæller 230 hektar ved Holsted i Sydjylland. Her driver han foruden planteavl også et husdyrbrug med 170 malkekøer og 50 årssøer, hvorfra alle grise opfedes på ejendommen.
- Jeg har en konventionel kollega, som har haft hestebønner i en årrække. Og det er nok derfra, inspirationen er kommet, vurderer Rud Mikael Bruun.
Køber fra yderligere ti hektar
Landmanden erkender, at han har det bedst med at lægge stille fra land i et projekt, der indeholder en ny afgrøde som hestebønner på sit landbrug.
- Som økolog er jeg for eksempel sårbar over for lus i afgrøden. Får vi lus, som typisk kommer hvert syvende år, så er der nærmest ikke noget udbytte tilbage. Det er betingelserne, forklarer landmanden, der nu i to sæsoner har sået og høstet otte hektar hestebønner på egne marker.
- Jeg kører nok videre med et lignende areal næste år. Jeg vil ikke gå »all in«. Så vil jeg hellere indkøbe de ekstra hestebønner, jeg skal bruge. Det er jo heldigvis også en handelsvare. Og jeg har cirka indkøbt hestebønner fra et ekstraareal på ti hektar uden for ejendommen.
- Efter min mening er det ikke altid hensigtsmæssigt at være selvforsynende. Og man løber altså en dyrkningsmæssig risiko, hvis man tilsår store arealer – f.eks. på grund af luserisikoen. Men man løber også en handelsrisiko, forklarer Rud Mikael Bruun.
Dyr sommer-soja
Ifølge landmanden lå prisen i sommer på cirka 8 kroner pr. kg økologisk soja.
- Her var det en god forretning at erstatte soja med protein fra hestebønner i husdyrfoderet. Men lige nu er soja nede i en pris på cirka 6 kroner pr. kg. Og så begynder hestebønnerne at få det svært prismæssigt i forhold til soja.
Også derfor kan man gøre sig selv sårbar, hvis man tilsår for store arealer med hestebønner, pointerer Rud Mikael Bruun. Han understreger, at det helt klart er proteindelen i hestebønnerne, der batter noget rent økonomisk.
- I hvert fald ikke mindst, når sojaprisen er høj. Men som økolog vil jeg også gerne have noget kvælstof i jorden. Og fordelen ved hestebønner er, at den som bælgplante efterlader kvælstof i jorden. Og jeg skal jo samtidig heller ikke tildele de otte hektar med hestebønner kvælstof. Det taler også til hestebønnernes fordel, påpeger landmanden fra Holsted.
Svære at formale
Som nævnt tildeles både malkekøer og grise hestebønner i deres foder på gården ved Holsted. Og erfaringen fra ejendommen er, at malkekøerne helt kan undvære indkøbt soja i sommermånederne.
For grisenes vedkommende er cirka 2/3 af proteindelen i foderet fra hestebønner, forklarer Rud Mikael Bruun, som understreger, at man skal være opmærksom på, at hestebønner er svære at formale.
- De kan ikke gå direkte i slaglemøllen, men skal over en valse først.
Sås tidligt og dybt
Også i marken er der rent dyrkningsteknisk ting, man skal være opmærksom på, forklarer landmanden.
- Hestebønner skal godt i jorden. Og ret dybt. 8-10 centimeter skal man kunne placere dem i. Og vi sår dem så tidligt som over hovedet muligt, hvilket vil sige i marts måned.
Rud Mikael Bruuns 230 hektar varierer kraftigt fra en let JB1 til en tung JB7. Han har mulighed for at vande alle sine lette jorde. Og gør det konsekvent.
- Hestebønnerne er en spændende, faglig udfordring, som for mit vedkommende passer rigtigt godt ind i sædskiftet, slutter den 60-årige landmand fra det sydjyske.
jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48