bannerPos

Sådan forsikrer du dig og dine ansatte

Landmanden kan hos kommunen tilmelde sig en sygedagpengeforsikring for selvstændige, både for sig selv og sine ansatte. Dermed kan han få en kompensation helt ned fra førstedagen, hvis han eller en ansat bliver syg. Arkivfoto

Morten Ipsen

Redaktionschef
19-01-2018 14:34
Personlige forsikringer kan være god risikostyring.
Effektivt Landbrug har bedt forsikringsmægleren Peter Quitzau fortælle, om landmanden kan bruge personlige forsikringer som et risikostyringsinstrument.
Og det kan de godt, lyder svaret, selvom det dog ikke er muligt for en landmand at tegne en lønsikring ligesom lønmodtagere.
- Man kan ikke lave en forsikringsdækning, der gælder, hvis konjunkturerne er dårlige, og man må lukke bedriften på grund af det. Det er en erhvervsrisiko, fortæller Peter Quitzau.
Men landmanden kan i vidt omfang sikre sig mod andre risici, der kan medføre økonomiske tab. For eksempel kan landmanden hos kommunen ifølge forsikringsmægleren tilmelde sig en sygedagpengeforsikring for selvstændige, både for sig selv og sine ansatte, som gør, at han får en kompensation helt ned fra førstedagen, hvis han eller en ansat bliver syg.
Forsikringen er ifølge Peter Quitzau værd at overveje, fordi der ellers går to uger, før landmanden kan få sygedagpenge fra det offentlige til sig selv eller sine ansatte.
 

Dækker indtægtstab

- Hvis landmanden selv eller hans ansatte bliver syge, vil han have behov for at skaffe noget hjælp til at passe bedriften, så han ikke går glip af indtægt i perioden, hvor hans ansatte ikke kan virke, fortæller forsikringsmægleren.
- Man kan få dækket op til 4.300 kr. pr. uge fra første arbejdsdag. Det koster 4.254 kroner årligt for landmanden og det samme for en medarbejdende ægtefælle, oplyser han videre. Ønskes medarbejderne medforsikret, er prisen for deres dækning 0,71 procent af den årlige samlede lønudgift.
Nogle forsikringsselskaber tilbyder desuden en »sygedriftstabsforsikring«, der dækker driftstab eller ekstra omkostninger til vikar, hvis landmanden eller dennes ansatte sygemeldes som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
Hvis landmanden ønsker så vidt muligt at sikre en uændret levestandard, selvom han kommer til skade eller bliver syg, kan han via en livs- og pensionsforsikring lave en tab af erhvervsevne-forsikring.
 

Tab af erhvervsevne

Mange landmænd har ifølge Peter Quitzau tegnet en forsikring, der kommer til udbetaling ved tab af erhvervsevnen. Alle livs- og pensionsselskaber tilbyder denne forsikring, der udbetales, hvis landmanden mister sin erhvervsevne midlertidigt eller varigt.
I så fald får han en løbende månedlig udbetaling, så længe erhvervsevnetabet varer, dog længst til den aftalte udløbsdato på forsikringen.
Der er begrænsninger for, hvor store udbetalinger, man kan forsikre sig for. Hos nogle forsikringsselskaber er det op til 80 procent af den personlige indkomst. Hos andre er grænsen 60 procent.
Ydelserne kommer til udbetaling efter typisk tre måneders sygdom. Og her er der tale om, at man skal have to tredjedeles erhvervsevnetab for at få det fulde beløb. Nogle selskaber udbetaler dog en reduceret ydelse allerede ved 50 procents erhvervsevnetab, fortæller Peter Quitzau.
 

Dokumentation

Ved beregning af udbetalingerne er der også forskel forsikringsselskaberne imellem. For eksempel kan det være et krav, at der kan dokumenteres en indtægtsnedgang som følge af erhvervsevnetabet.
- Hvis man får nogle dårlige år i landbruget, så kan man godt risikere, at man ikke kan få udbetalt den maksimale dækning. Så gradueres den typisk efter indtægten. Der kan også være forskel mellem selskaberne på, om det er før eller efter renter og afskrivning, at grundlaget udregnes, siger Peter Quitzau.
Han anbefaler kraftigt tab af erhvervsevne-forsikringen.
- Det er den eneste måde, man kan sikre sig ordentligt på, ud over at have en formue. Man kan jo risikere at sætte det meste af bedriften over styr, hvis man ikke har nogen form for dækning, og man bliver ramt af eksempelvis alvorlig sygdom. Så det er absolut anbefalelsesværdigt.

Firmaer afholder »drop-in« maskindemonstrationer

Så er der mulighed for at afprøve den nye Fendt Vario 942 eller en Fendt Vario 724 i marken, samt se om Dal-Bo’s TriMax udfører et godt stykke arbejde i stubmarkerne.

Vinterklargøring af græsmarken

God overvintring af græsmarken afhænger både af vinteren og korrekt pleje i efteråret for at sikre en robust mark med potentielt højt udbytte til næste års græshøst.

Forbruget af zink er på rette vej

Seges Svineproduktion har i flere år haft fokus på at minimere forbruget af medicinsk zink med henblik på at finde alternative løsninger senest i 2022, når et forbud træder i kraft.

Fire nye traktorer fra John Deere

John Deere har udviklet fire helt nye traktorer i 6M-serien med højere niveauer af komfort, ydeevne, manøvredygtighed og udsyn.

Sima i nye klæder

Sima-udstillingen i Paris har ikke alene flyttet dato fra februar til november, men bliver også klædt i nye klæder fra 2020.

Lovende resultater med bæredygtig vandrensning

Virksomheden Envirolyte Technology står bag en naturlig vandrensningsløsning, der angiveligt viser positive resultater indenfor blandt andet tilvækst og fodereffektivitet i svineproduktionen.
Side 1 af 1634 (32666 artikler)Prev1234567163216331634Next