Mælkeproducent Lars Nissen, der er blandt landets største mælkeproducenter, har udvidet sin forretning med endnu et større opkøb.

Ifølge AgriWatch og tinglysningen har han overtaget en landbrugsejendom nær Give for 53,7 millioner kroner.

Handlen omfatter samlet set cirka 286 hektar fordelt på adresserne Ramskovgårdvej, Møllebjergvej og Hallundvej 2 ved Give. Sælger er Trindkjærgård A/S, som ejes af familien Strandhave gennem et holdingselskab.

Lars Nissen har imidlertid ikke ønsket at kommentere købet over for mediet.

Af den tinglyste købesum er 41,2 millioner kroner henført til jord, mens stuehuse er værdisat til 2,5 millioner kroner og driftsbygninger til 10 millioner kroner. Derudover overtager Lars Nissen staldinventar for 450.000 kroner uden for købesummen.

Ifølge Resights ejer Lars Nissen herefter 1.759 hektar. De seneste CHR-data viser samtidig, at han har 2.473 køer og ungdyr.

BusinessKvæg