- Sunde søer, der får mange grise, giver en masse mælk og holder niveauet i flere læg, er drømmescenariet for en hver soholder. Dog kan det føles som en prioriterings-leg, hvorvidt der skal være fokus på enten mælkeydelse eller sundhed når man skal vælge den bedste fodersammensætning, lyder det fra faglig konsulent i husdyrernæring hos DLG, Natashia R. Würtz.

I en meddelelse beskriver hun DLG’s bud på en sofoder-løsning, hvor Xp2, der er DLG’s expandat-koncept, kombinere struktur og høj fordøjelighed, så man netop slipper for prioriteringen - og toppes foderet med VitaLac har man de bedste forudsætninger for have søerne længe, samt at de holder niveauet i hver eneste cyklus.

Øget foderoptagelse – mindre vægttab

Ifølge Natashia R. Würtz får man med Xp2 de bedste egenskaber fra pelleteret foder, uden at gå på kompromis med sundheden.

- I processeringen af Xp2 øges fordøjeligheden af foderet, der gør næringsstofferne lettere tilgængelige, og derved optagelige for soen. Særligt i farestalden er det en fordel, da soen har brug for en stor mængde næringsstoffer til at yde en høj mælkeproduktion og dermed øge fravænningsvægten. Eksempler fra praksis viser en øget fravænningsvægt på 2-300 gram pr. gris. 

Udover en øget fordøjelighed, opretholdes partikelstørrelsen samt fiberfraktionerne bedre i Xp2. Derfor bidrager Xp2 med struktur til foderet, som giver rolige søer og høj sundhed i både løbe-, drægtigheds- samt farestalden.

- Erfaringerne viser, at langt færre søer går i stå i farestalden på den stejle foderkurve og, som følge heraf, øges det totale foderoptag i diegivningsperioden samtidig med, at søerne får et mindre vægttab, påpeger konsulenten.

Holdbare søer

Det er vigtigt for bundlinjen at kunne beholde de bedste søer i sin produktion så længe som muligt. Her er sundhed endnu engang en vigtig parameter, der kan boostes ved optimal vitamin- og mineralisering.

- For at imødekomme det høje produktivitetsniveau de danske søer udøver, er det vigtigt at hæve barren for tilførsel af de essentielle vitaminer og mineraler. VitaLac er en udvidet vitamin- og mineralpakke, indeholdende for eksempel organiske mineraler samt ekstra vitaminer ud over de generelle anbefalinger. De organiske mineraler bidrager på den korte bane til en større fravænningsvægt og mindre vægttab i farestalden, hvor de på længere sigt har en særligt positiv effekt på bentøjet, forklarer Natashia R. Würtz.

Hun påpeger endvidere, at VitaLac tilmed er beriget med ekstra folinsyre og B12-vitamin, der er essentielt for fosterudviklingen i form af forbedret forplantning af fostre, flere ensartede grise samt en højere fødselsvægt.

- Med en kombination af Xp2 og VitaLac kommer søerne i form af høj produktivitet samt øget holdbarhed - og det kan mærkes på bundlinjen, lyder det fra DLG’s faglige konsulent.

cab