KVÆG Virksomheden Farm Montage ApS vil være med helt fremme omkring skrabesystemer til store kvægstalde.

Farm Montage startede i 2009, og er i dag en landsdækkende landbrugsvirksomhed, der tilbyder kvægbruget en række løsninger inden for stalde, staldinventar, maskiner, udstyr og service. Herunder en stor erfaring inden for skrabeanlæg og robotskrabere fra den hollandske producent JOZ.

-  Med det nye skrabesystem har vi nu en løsning til de helt store stalde. Det kan trække skraberen med kæde i op til én kilometer, fortæller Marie, der til dagligt står for alt det administrative i virksomheden.

Systemet kan udstyres med forskellige størrelser af el-motorer til at trække kæden – størrelse af motor afhænger af staldgangens længde. Et kædehjul sørger for at kæden trækkes jævnt, og tilpasser sig hele tiden kæden.

 

Bredt program

Skrabesystemer og robotskrabere er blot en del af et stort og bredt program hos Farm Montage, der blandt andet tilbyder staldinventar, foderskubbere, strømaskiner, madrasser, ovenlys, kobørster, gardiner, staldmåtter og meget mere.

Programmet tæller også en fiberpresser, der bruges til at presse tørstoffet ud af gylle, og laver den til fibre, der kan bruges som billig og effektiv strøelse i køernes senge.

-  Det er helt klart en del af fremtiden, hvor det gælder om at passe både på råstoffet og naturen, konstaterer Marie, der også i produktpaletten fremhæver ventilation af stalde, som et af de områder, hvor Farm Montage er specialister.

Som nævnt står Marie for det administrative på kontoret, mens Jens som ejer er ansvarlig for Farm Montage og de øvrige ansatte, der indtil fornyelig også talte sælger og landmand Peter Timmermann. Han har dog valgt at stoppe i virksomheden for at hellige sig et igangværende generationsskifte på sin egen kvæggård. Han funktion varetages herefter af Jens Frøsig selv.

Ellers er alt som det plejer hos Farm Montage, der fremadrettet fortsat vil tilbyde kvægbruget i hele landet salg, service og ekspertise. Se mere på www.farm-montage.dk