Agrarøkonomer bliver endnu mere klar til fremtiden

Sidst i januar slår Nordjyllands Landbrugsskole dørene op for et nyt hold studerende. De bliver de første »Lundbæk agrarøkonomer« og en del af Strategic Agro-economy Leaders, efter en nytænkning af uddannelsen med et helt nyt koncept til følge.

Forstander Jacob Autzen (tv) glæder sig til at tage imod de kommende agrarøkonomstuderende, især efter en nytænkning af uddannelsen, som Søren M. Boelsmand er forløbskoordinator for. Foto: Nordjyllands Landbrugsskole
Forstander Jacob Autzen (tv) glæder sig til at tage imod de kommende agrarøkonomstuderende, især efter en nytænkning af uddannelsen, som Søren M. Boelsmand er forløbskoordinator for. Foto: Nordjyllands Landbrugsskole

Når en gruppe studerende den 29. januar åbner døren til Nordjyllands Landbrugsskole og efter 40 ugers undervisning står med deres agrarøkonombevis i hånden, er de blevet trænet i at tage strategiske beslutninger, være en økonomisk håndværker, en stærk leder, en skarp kommunikator og en bæredygtig verdensborger.

Det er nemlig de fem kernekompetencer »den nye« agrarøkonomuddannelse på skolen ved Nibe udbyder.

Eleverne bliver »Lundbæk Agrarøkonom« og en del af Strategic Agro-economy Leaders. De bliver klædt endnu bedre på til at indtage og styre bestyrelseslokalet og være klar til - og en del af fremtiden.

Det er resultatet af en nytænkning af uddannelsen, som i høj grad har kigget på, hvad den elev, som står med beviset i hånden, skal kunne og hvordan skolen hjælper eleven derhen.

Nyt koncept

Uddannelsen er stadig den samme og varer 12 måneder, men konceptet er nyt.

- Det er et megagodt koncept det her. Når eleverne er færdige, starter de et helt andet sted end tidligere. De får 20-30 procent ekstra oveni, forklarer Søren M. Boelsmand, som er underviser og forløbskoordinator for agrarøkonomuddannelsen på skolen.

Hele omdrejningspunktet for uddannelsen er i endnu højere grad, at eleverne skal blive endnu bedre til at omsætte den teoretiske viden de får, til kompetencer.

Løfter det faglige niveau

De studerende bliver tilbudt en merkonomuddannelse i Ledelse og Organisation som en del af agrarøkonomuddannelsen. Det ene akademifag havde de som produktionsleder-studerende og de resterende fire får de som agrarøkonomstuderende.

Akademifagene er lagt ind i uddannelsen.

- Det betyder, at de unge får 20-30 procent mere oveni. Vi løfter det faglige niveau og de unge får pensum mere ind på rygraden, forklarer Søren M. Boelsmand.

Akademiuddannelsen er samtidig adgangsgivende til en række andre studieretninger.

Ny undervisningsform

På Nordjyllands Landbrugsskole har man som en del af nytænkningen af uddannelsen også justeret måden at undervise på. Blandt andet med det nye koncept L:I:V, der står for »lær i verden«.

- Det betyder blandt andet, at eleverne møder de virksomheder og situationer, som de kommer til at stå i, den dag de er færdiguddannede. De træner de teorier, de har haft i undervisningen og finder ud af, at ikke alt passer 100 procent ind i en model og så er opgaven jo, at finde ud af, hvordan man så løser problemstillingen, forklarer Søren M. Boelsmand.

Han ser det som en kæmpe styrke, at eleverne bliver endnu mere rustet til den virkelighed, de rammer efter endt skoletid.

Eleverne flyttes op på talerstolen

L:I:V-konceptet betyder også, at meget af den viden, de tidligere tilegnede sig på skolen, er flyttet ud.

- Vi skal have de studerende med ud og omsætte deres teori til kompetencer, der i verden hvor de potentielt skal bruge dem efterfølgende, forklarer Søren M. Boelsmand.

Det betyder blandt andet, at 3-4 ugers teori afsluttes med et 2-dages projekt, hvor en virksomhed og problemstilling præsenteres en formiddag og hvor eleverne enten alene eller i grupper den næstkommende eftermiddag skal præsentere deres projekt for resten.

- Vi flytter eleverne ind i bestyrelseslokalet og op til talerstolen. Her giver de feedback til hinanden og de andre har mulighed for at give deres tanker til den problemstilling, de har fået, forklarer Søren.

I den forbindelse er der fysisk indrettet et bestyrelseslokale med et langbord på skolen, så det bliver så virkeligt som muligt.

Møder verden

Der er også studieture. Januar-holdet skal blandt andet til København og Tyskland under overskriften »New Food«. Her skal de møde nye typer kunder og markeder og opleve vertical farming.

- De skal lave businesscases og arbejde med, hvordan de kan byde ind og i det hele taget se muligheder frem for begrænsninger, forklarer Søren M. Boelsmand.

Eleverne kommer også en 14-dages tur til Letland og Litauen.

- Det er en praktik-tur med 10 dages praktik og 2 dages kultur. De får et fagligt fokus om morgenen og skal løse en problemstilling ude på en konkret ejendom, siger Søren M. Boelsmand og fortæller, at flere af sidste års agrarøkonomer blev tilbudt job i udlandet efter endt uddannelse. Og derfor giver det god mening, at eleverne allerede har stiftet bekendtskab med, hvad der måske venter dem senere.

Som agrarøkonomstuderens på Lundbæk følger også en række faglige inspirationsbesøg.

- Det lyder så fladt at sige, at de skal ud og sparke dæk, men de skal ud at se en masse forskellige virksomheder. Det giver også rigtig meget socialt og er med til at eleverne også har lettere ved at komme med deres holdninger i undervisningen, forklarer Søren M. Boelsmand.

De første »Lundbæk Agrarøkonomer«

Trods de nye tiltag på uddannelsen, kan man ikke sige at den er blevet sværere at gennemføre, vurderer Søren M. Boelsmand.

- Men man skal være her og ville det, for der er ingen, der bliver båret igennem, fortæller han.

Der er 7 primære undervisere tilknyttet uddannelsen, som underviser i alt fra økonomi og finansiering til bæredygtighed og samfund, organisation og udvikling, miljø og ressourcestyring, ledelse og personligudvikling og kommunikation og marketing.

Skolen ved Nibe har uddannet agrarøkonomer i mange år, men januar-holdet bliver de første »Lundbæk Agrarøkonomer« efter det nye koncept.

- Med den nye agrarøkonomuddannelse får de unge 20-30 procent mere oveni. Vi løfter det faglige niveau og de unge får pensum mere ind på rygraden.

Søren M. Boelsmand, underviser og forløbskoordinator på Nordjyllands Landbrugsskole

Solidt fundament og mulighed for at blive fremtidens landmand

Hos rådgivningsvirksomheden LandboNord i Brønderslev ser man positivt på nytænkningen af agrarøkonomuddannelsen.

Virksomhedsrådgiver Jacob Ibsen og strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen har kigget nærmere på Nordjyllands Landbrugsskoles »nye« agrarøkonomuddannelse.

- Fagligheden skal være i orden for at sikre bedst mulige resultater i stald og mark. Landbrugsuddannelsen går målrettet efter fagligheden i håndværket som landmand. Faglighed er godt – overblik er bedre. Uddannelsen til agrarøkonom går målrettet efter økonomi og ledelse. Vi kan se, at de unge landmænd, der kommer fremad i livet både fagligt og økonomisk, er dem der har overblik. De har blikket til at træde et skridt tilbage og hæve sig over de daglige gøremål og se ud over bedriftens grænser. De er på forkant med opgaverne, de er strukturerede og planlægning og opfølgning er en fast bestanddel af beslutningerne, lyder det.

- De landmænd, der gør forskellen, er dem, der har overblik. Overblik over økonomi, finansiering og investeringer. Evnen til at tage beslutninger, også de svære beslutninger. Tiltrække og fastholde medarbejdere, og ikke mindst motivere medarbejdere. De er ledere. Det er vigtigt som ejer og leder, at have en dyb indsigt i økonomien og gøre brug af de økonomiske redskaber som for eksempel budgetter, estimater og dashboard. De dygtige landmænd har en strategi og retning for deres bedrift, de ved, hvor de vil hen og hvordan. Uddannelsen til Agrarøkonom giver et solidt fundament hertil og dermed også bedre mulighed for at blive en af fremtidens landmænd, vurderer de.

Læs også

Mentorordning med erhvervsfolk skal skabe fremtidens ledere i landbruget
Ny uddannelse til bestyrelsesmedlemmer
Uddannelse hjalp nyetableret
Unge kan blive bonderøv for en dag i efterårsferien
Bygholm vil i superligaen inden for uddannelse
8. klasser lugter til landbruget som karrierevej