Mange, der har en Danfoil sprøjte er trætte af at høre om dyser, frosne manometre, 200 l/ha og meget andet, så med et samarbejde med Danfoil fabrikken er der et kursus, der tager udgangspunkt i Danfoil sprøjten. Kurset er meget praktisk med gode råd og afholdes i Viborg d. 4. marts.

Ligeledes er juletræsavlere trætte af at høre om afgrøder såsom hvede og majs, derfor har LMO et samarbejde med Kenneth Klausen, Danske Juletræer om et kursus i Sorø 5. marts og et i Horsens d. 7. marts.

LMO arbejder også i weekenden, så et kursus lørdag d. 2. marts i Jylland centrum Viborg, især for folk, der er afhængig af et arbejde til hverdag. Et grundkursus til certifikat holdes også to lørdage og tre fredage. Da landmanden også arbejder i weekenden er der for mange også mulighed for at søge VEU.

Kurserne er i AMU-regi i samarbejde med enten Dalum eller Nordjyllands Landbrugsskole. Gennemgående figur på alle kurserne er sprøjtespecialist Hans Thostrup, der er en af landets førende på sprøjteområdet.

Her efter 1. januar skal man selv tilmelde sig kurserne, og kurset findes på www.efteruddannelse.dk ved at søge på LMO, juletræer eller Danfoil.