Problemplanter op med rod

Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop vil gavne både miljø, dyreliv og vandgennemstrømning, lyder det fra erfarne vandløbsfolk, der udfører grødeskæringsforsøget i Assens Kommune.

Det er erfarne folk, som udfører den praktiske del af det firårige grødeskæringsforsøg i de 13 kilometer vandløb i Assens Kommune. I over ti år har Bo Pedersen udført grødeskæring for kommunen som åmand for HedeDanmark, og hans makker Thomas Devantier, som svinger leen nede i vandløbene, er med ved det hårde arbejde for anden sæson.

- Vi kender derfor alle strækningerne, lyder det fra åmand Bo Pedersen, inden han starter rygmotoren på sin 10 kg tunge motorle til dagens dont i Holmehave Bæk mellem Verninge og Tommerup.

I år bliver det i halvdelen af de i alt 63 forsøgsstrækninger på hver 200 meter med god hjælp af en gravemaskine med en såkaldt pincet-grab fra Skov- og Vandløbs Entreprenør v/Henrik Dam Hansen.

Den skal udføre den såkaldte selektive grødeskæring, hvor kun problemplanter fjernes fra vandløbene med rod. Det sker i halvdelen af strækningerne, mens der udføres traditionel grødeskæring med motorle, le eller mejekurv i de øvrige strækninger efter det nugældende vandløbsregulativ.

Sammen med den selektive grødeskæring bliver brinkerne beskåret kraftigere end ved den traditionelle grødeskæringsmetode.  

Alles interesser

- Det er især de store, stive vandplanter som tagrør og ikke mindst pindsvineknop, som giver de største problemer med vandgennemstrømningsevnen i vandløbene. Især fordi de i de tørre somre, som vi oplever og nok også kommer til at opleve flere af i fremtiden, sender lange rodløbere ud. Samtidig ser vi jo også store regnskyl i sommerperioden, hvor planterne på brinkerne kan stoppe for gennemstrømningen, og derfor kan give oversvømmelser på kritiske tidspunkter med høstafgrøder på markerne eller ved efterårsarbejdet, påpeger den ansvarlige projektleder, landskabskonsulent Kurt Beck fra HedeDanmark, som gennem en årrække har forestået grødeskæringen for Assens Kommune.

Derfor har han gode forventninger til det nye forsøg, hvor problemplanterne ikke blot beskæres, men trækkes op med rod.

- Jeg tror, at vi på denne måde både kan opretholde og forbedre vandføringsevnen, og samtidig gavne miljøet i vandløbene. Med selektiv grødeskæring rører vi ikke bløde vandplanter som vandstjerne, der giver gode skjulesteder og føde for fisk og smådyr i vandet. Derfor varetages her både miljøets, lystfiskernes og lodsejernes interesser, påpeger Kurt Beck. 

Med i vandløbsregulativer

Landskabskonsulenten håber, at grødeskæringsprojektet, alt efter de endelige forsøgsresultater, kan være med til at give grundlag for tilpasning af de nuværende og kommende vandløbsregulativer i de enkelte kommuner. Det gælder både metoden, tidsrum og frekvens af indsatsen i vandløbene. Blandt andet er netop Assens Kommune på vej med nye regulativer, hvor resultaterne vil kunne indgå.

- Men, understreger Kurt Beck, vi arbejder med natur, men hvor også dræn fra markerne, og ikke mindst klimaændringerne spiller ind.

Og fra åmændene, som i bogstavelig forstand har deres daglige gang i vandløbene, lyder erfaringerne, at de tørre somre har givet færre vandplanter:

- Ofte ser vi, at der godt nok er en stor vækst omkring vandløbene, men nedenunder løber vandet fint. Derfor vil en større beskæring af brinkerne give mere lys til bundplanterne, men glatte brinker giver en mindre risiko for stuvning og dermed oversvømmelser, når der kommer store mængder regn fra oven.

Klik her og se denne selektive form for grødeskæring og kraftigere beskæring af planterne på brinkerne, der foretages i halvdelen af de i alt 13 kilometer vandløb i Assens Kommune. 

 

Læs også