Vestfynske vandløb med i enestående forsøg

Normalvis bliver der foretaget grødeskæring et par gange om året i de offentlige vandløb – i perioderne fra sidst i juni til slutningen af juli og igen i september/oktober, primært ved at beskære bevoksninger i bunden for at sikre vandgennemstrømningen og i mindre grad beskæring af planterne på brinkerne. Sådan foregår det blandt andet i Assens Kommune.

Men netop Assens Kommune gennemfører nu i en firårig periode et forsøgsprojekt, som skal belyse og indsamle data om, hvorvidt de nuværende metoder kan forbedres til gavn for vandføringsevnen og den økologiske tilstand i landets små vandløb.

Projektet har et budget på otte millioner, og sker i samarbejde med Aarhus Universitet, med rådgivningsfirmaet Orbicon og HedeDanmark som partnere, og økonomisk støttet af blandt andet Landbrug & Fødevarer gennem Promilleafgiftsfonden. Desuden er Seges, Danmarks Naturfredningsforening og sportsfiskerforbundet også interessenter.

- Vi er rigtig glade for, at alle organisationer bakker op om vores projekt, som er den første grundforskning i danske vandløb ude i den virkelige verden, påpeger projektleder Jannik Seslef fra Assens Kommune, der har været foregangsmand til at få undersøgt mulighederne for en forbedret grødeskæring.  

- Ond cirkel hidtil

Projektet blev indledt sidste år i 65 strækninger á 200 meter, hvor omkring 150 lodsejere i kommunen er involveret.

Jannik Seslef forklarer, at halvdelen af strækningerne grødeskæres som hidtil med bundskæring og begrænset skæring af planterne på vandløbskanterne. Den anden halvdel bliver med selektiv skæring i bunden og beskæring til nærmest glatte kanter. Desuden indhentes også data ved forskellige skæringstidspunkter og antal af grødeskæringer i forsøgsstrækningerne.

- Med den nuværende bundskæring fremmes de mest hurtigvoksende arter, ganske som vi kender det der hjemmefra, hvordan vi plejer græsplænen. Derfor virker metoden nærmest som en ond cirkel, hvor vi rent faktisk hverken gavner miljø eller landbrugets marker. I stedet vil vi nu få afprøvet effekten af at lade gavnlige bundplanter, som for eksempel vandstjerne, blive stående til gavn for fisk og smådyr i vandet, mens vi fjerner de genstridige arter som eksempelvis pindsvineknop.

- Forsøget vil så kunne påvise bundeffekten, bundhøjden og vandgennemstrømningsevnen med de flere blivende bundplanter, siger projektlederen, som med afprøvningen af de forskellige metoder på flere tidspunkter opnår i alt fem sammenlignelige forsøg, når projektet slutter i 2022. 

Forbedrer afvandingen

Ved at beskære kraftigere på kanterne venter Jannik Seslef at opnå en forbedret afvanding, ikke mindst ved de voldsomme regnskyl, som er oplevet i de seneste somre. Og som forudsiges vil blive en hyppigere foreteelse i de kommende år, hvor somrene samtidig ventes at blive varmere.

- Vi håber naturligvis, at vi med data fra forsøget netop vil kunne optimere grødeskæringen til gavn for afvandingen og dermed de omliggende marker og arealer. Men samtidig også gavne miljøet, planterne, fisk og smådyrene i og omkring vore vandløb, påpeger projektlederen, der oplyser, at alle disse forhold løbende overvåges og registreres gennem den firårige forsøgsperiode.

Til overvågning af vandføringsevnen er der ved hver af de 65 forsøgsstrækninger opsat vandstandsloggere. Alle lodsejere og andre interesserede kan på hjemmesiden www.hydrometri.dk følge vandgennemstrømingen i de enkelte vandløb.

- Det er en rigtig spændende mulighed, og i det hele taget et godt projekt, påpeger en af de 150 lodsejere, Jens Erik la-Cour Jensen fra Tommerup, der er næstformand i Assens Vandløbslaug. 

Godt grundlag

Også laugets formand har forventninger til forsøget.

- Hidtil har vi nok stået på hver sin side af vandløbet, og som lodsejere primært ønsket en forbedret oprensning, gennemstrømning og afvanding. Derfor ser vi frem til at se resultaterne af projektet og derigennem få et mere nuanceret grundlag for dialogen. Og et bedre grundlag for de kommende vandløbsregulativer, påpeger Peder Stougaard, Snave.

Fra kommunens side glæder formanden for Miljø-, teknik- og planudvalget, Dan Gørtz (V), sig over den store opmærksomhed, som forsøget har fået både lokalt og landet over.

- Da vi indbød til orienteringsmøde, kom der rigtig mange, og næsten 150 lodsejere meldte sig til forsøget. Det vidner om interessen for at få metoderne for grødeskæring afprøvet. Det er aldrig sket før, påpeger han med forhåbning om, at forsøget ikke alene kommer til gavn for de lokale landmænd men for lodsejerne i hele landet.