Tanzania er et af få lande i Afrika, som vi danskere ynder at rejse til. Men hvorfor egentlig?

Nok fordi landet har nationalparker med et fantastisk rigt dyreliv, landbrug i mange afskygninger og en befolkning, der nok er fattig efter vores målestok, men som også udstråler livsmod og vilje til forandring til det bedre.

Alt dette skal der snuses til på denne studietur tilrettelagt for alle, der vil opleve noget helt unikt og anderledes end dansk hverdag.

På hele rejsen er Per Østergaard rejseleder med godt lokalkendskab fra flere rejser til Tanzania i forskellige sammenhænge. Han oversætter også til dansk fra engelsk, så alle kan følge med.

Det er altid imponerende at se en stor hanelefant, når man kører rundt på safari.

Det er altid imponerende at se en stor hanelefant, når man kører rundt på safari.

Der er noget helt særligt ved at møder Masaier, der på flere måder lever traditionelt.

Der er noget helt særligt ved at møder Masaier, der på flere måder lever traditionelt.

En noget anden virkelighed

Mange af os er af den opfattelse, at Afrika er et kontinentet præget af sygdom, sult, flygtninge og uroligheder.

- Men virkeligheden er helt anderledes og meget andet end det, vi forestiller os, siger Per Østergaard.

Tanzania som helhed er nok fattigt, men befolkningen er generelt tilfreds og landet fungerer. Solstrålehistorien er, at landet har været forskånet for krige og etniske stridigheder mellem de mange befolkningsgrupper, som dermed gør Tanzania til et af de mest stabile lande i Afrika.

Eksport af mange varer

Eksporten består især af mineraler, nødder, fødevarer som f.eks. kaffe, te og diverse frugter.

- Men en stadig vigtigere del af landets økonomi er den voksende turisme, fortæller Per Østergaard. Solstrålerne rammer dog ikke alle på grund af en elendig og bureaukratisk offentlig sektor med korruption.

En stor arbejdsløshed og elendig infrastruktur belaster også mange i dagligdagen. Alligevel er den årlige vækst seks-syv procent.

En særdeles ung befolkning

Tanzania har et landareal på 945.087 kvadratkilometer, hvilket er 22 gange større end Danmark.

Der er cirka 60 millioner indbyggere fordelt på 130 forskellige nationale befolkningsgrupper, som udgør 98 procent af befolkningen. De resterende cirka to procent er arabere, indere og europæere.

- Den gennemsnitlige alder er 18 år mod i Danmark 42 år. Det er således en meget ung befolkning, påpeger Per Østergaard.

Fordelingen på religioner er cirka 45 procent kristne, 45 procent muslimer og 10 procent andre religioner. Hovedsprogene er swahili og engelsk plus lidt arabisk og mange forskellige stammesprog.

Nationalparker fyldt med dyr

Nationalparkerne i Tanzania har det største antal vilde dyr i alle størrelser i Afrika.

- Vi ser med stor sandsynlighed elefanter, giraffer, løver, geparder, flodheste, zebraer og hjortevildt i mange, meget forskellige størrelser plus mange andre arter og i hundredvis af forskellige fuglearter, fortæller Per Østergaard.

Hele 20 procent af Afrikas vilde dyr lever nemlig i Tanzania, hvor nationalparkerne udgør tæt på 25 procent af landarealet.

Ruaha Nationalpark, som besøges sidst på rejsen, ligger langt væk fra de mere kendte parker i den sydvestlige del af Tanzania mellem Iringa og Mbeya.

- Det betyder, at der kun kommer ganske få turister. Derfor bliver naturoplevelsen meget stor sammen med vores topprofessionelle parkguider, afrunder Per Østergaard.

Man kører på safari i biler som denne, hvor alle har nemt ved at se de mange dyr, man møder undervejs.

Man kører på safari i biler som denne, hvor alle har nemt ved at se de mange dyr, man møder undervejs.

Fakta om turen til Tanzania

Studieturen er tilrettelagt af det landbrugsfaglige rejsebureau rejs-og-oplev i samarbejde med Effektivt Landbrug.

Den starter og slutter i Aalborg med fly til Dar Es Salaam og retur derfra.

Prisen inkluderer næsten alt inklusive frokoster og aftensmad.

Se mere på www.rejsogoplev.dk – sidste frist for tilmelding er 18. september.