Fødevareminister Rasmus Prehn (S) betegner næste vandplanperiode som sidste chance for, at landmændene kan nå i mål med reduktion af kvælstofudledningen, så man kan leve op til EU’s vandrammedirektiv. Også miljøminister Lea Wermelin (S) kræver, at man er i mål om seks år.
Landbrugets udledning af kvælstof kom man i år heller ikke uden om, at der blev talt om på årets delegeretmøde.
Både fødevareminister Rasmus Prehn (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) kom således ind på et af de seneste års mest omdiskuterede emner, når det kommer til landbrugspolitik.