Nye tal fra Aarhus Universitet bekræfter, at de tal om kvælstofudledning, der er brugt til Vandplan 3 i Nakskov Fjord, ikke holder vand.
Allerede i sommer kunne VKST melde ud, at de nye vandplaner er fulde af fejl, og at uforklarlige krav om efterafgrøder rammer landmændene på Lolland og Sjælland.
De erhvervspolitiske konsulenter i VKST har siden da undersøgt og gravet dybere i tallene og krævet svar fra Miljøstyrelsen, der nu har taget deres henvendelse op.
- På baggrund af vores arbejde med vandområdeplanen til Nakskov Fjord, har Miljøstyrelsen nu bestilt en ny rapport, der uddyber de data om kvælstofudledningen, der er brugt til den nye vandplan, siger bestyrelsesmedlem i VKST, Sara Wilken Jul Sørensen, og påpeger, at konklusionen efter at have gennemgået den nye rapport er meget klar:
- Kvælstoftilførelsen til Nakskov Fjord er overestimeret i vandplanen, siger hun i en pressemeddelelse.
Merudgift på 200.000
Sara Wilken Jul Sørensen, der er landmand med opland til Nakskov Fjord, går fra 0-88 procent efterafgrøder fra Vandplan 2 til Vandplan 3. Og der er ingen tvivl om, hvad de mange efterafgrøder vil betyde for lige præcis hendes ejendom:
- Det betyder en merudgift på 200.000 kroner om året, fastslår hun.
Ændringer i datagrundlaget
Det er Aarhus Universitet, der står for at måle vandtransporten og kvælstofmængden i de danske vandløb, og deres data bliver videregivet til Miljøstyrelsen, som udarbejder de nye vandområdeplaner på baggrund af dataene.
- Og det er de data, vi sætter spørgsmålstegn ved i VKST, og som nu er blevet bekræftet, at der er fejl i, siger Erik Hansen Blegmand, erhvervspolitisk konsulent i VKST.
Han og kollegaen Jens Kahr fra VKST har gransket tallene og har analyseret den nye rapport med redegørelsen om, hvad ændringerne er mellem Vandplan 2 og Vandplan 3, som Miljøstyrelsen har bestilt af Aarhus Universitet. Og her er det tydeligt, hvor fejlen ligger.
- Det er rigtig, rigtig mange data og mange modeller, der er blevet ændret mellem de to vandplaner, og i VKST er vi stadig uforstående over for, hvorfor ændringerne af de her parametre kan give så store variationer, siger Erik Hansen Blegmand og uddyber:
- For Nakskov Fjord, der taler vi om 200 tons kvælstof i forskel mellem Vandplan 2 og Vandplan 3, og vi undersøger derfor videre – især i forholdet mellem målt og umålt opland.
Fejl i modellerne
I Nakskov Fjord-oplandet er der målte data for kvælstofudledningen i cirka halvdelen af oplandet, mens den anden halvdel af oplandet ikke har nogen målte data for udledningen. For den del af oplandet er der i stedet brugt kvælstofmodeller.
- Og der kan vi se, at de her kvælstofmodeller viser, at der er en enorm stor udvaskning omkring oplandet til Nakskov Fjord, men det kan vi ikke få til at passe, siger den erhvervspolitiske konsulent.
Aarhus Universitet giver VKST ret i, at der er fejl i modellerne. Og fejlen ligger i afstrømningsdataene. Det betyder, at der er meget vand i de lollandske vandløb, men at det er overestimeret.
- Og når man laver en overestimering af vandet i vandløbene, laver man også en overestimering af, hvor meget kvælstof der løber ud sammen med vandløbene, forklarer Erik Hansen Blegmand.
Stor økonomisk konsekvens
VKST tager korrektionen fra Aarhus Universitet med videre til Miljøstyrelsen og håber på, at den vil genberegne tallene og få korrigeret den nye vandplan i forhold til kvælstofudledningen.
- Vi ved, at det er overestimeret, og det kan få stor betydning for landmændene i oplandet til Nakskov Fjord og have en stor økonomisk konsekvens for dem, hvis vi har ret i VKST, afslutter den erhvervspolitiske konsulent.
Gør landbruget det godt nok?
Oplysningerne om de fejlagtige tal kommer på et tidspunkt, hvor der er blæst om kvælstofudledningen og den målrettede regulering. Det er sket, efter at den årlige Novana-rapport har konkluderet, at udledningen af kvælstof fra land til hav ikke havde ændret sig fra 2020 til 2021, selv om mængden af efterafgrøder er øget betydelgt de senere år.