På rekordtid skulle landmænd, naturfolk og de øvrige medlemmer i de såkaldte vandråd sidste år blive enige om omklassificering af lokale vandløbsstrækninger, som måske alligevel ikke burde med i de kommende vandplaner i forbindelse med Vandmiljøplan III fra 2021.

Bølgerne gik højt flere steder, inden indstillingen kunne sendes videre til de pågældende lokale kommunemyndigheder og derfra til det politiske apparat i Miljøministeriet med deadline inden nytår 2018.

Det førte til en række mindretalsbeslutninger, hvor der ikke var enighed om klassificeringen. For vandrådet for hovedoplandet til Storebælt drejede det sig om ikke mindre end 11 vandløb.

- Det var meget vanskeligt at forhandle med repræsentanterne for naturfredningsforeningen, lystfiskerne og de øvrige naturfolk, som ubetinget ville medtage alle vandløbene i vandplanerne. Og videre kan vi nu frygte, at det også er indstillingen hos de pågældende kommuner og Miljøstyrelsen, forudser Ib W. Jensen, der som næstformand i Danske Vandløb og formand for Fyns Familielandbrug var medlem i alle fire fynske vandråd sidste år.

Vikinge-skabt

Derfor havde han sammen med chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer’s afdeling for vand og natur, Erik Jørgensen, i sidste uge inviteret Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen ud for at vise et eksempel på et vandløb, som efter landbrugets mening slet ikke hører hjemme i den næste generation af vandplaner.

- Åen her opfylder kun et af de i alt syv opstillede kriterier for at være et naturlig vandløb, nemlig slyngningsgraden. Og at den slynger sig, skyldes ganske enkelt, at vikingerne naturligt nok fulgte de laveste konturer i landskabet, da de i tidernes morgen gravede den for at lede vandet væk fra deres bosætningsområde, påpeger Ib W. Jensen.

Læs mere om, hvorfor den cirka to kilometer lange strækning af Broåen mellem Freltofte og Årslev ikke bør være en del af vandplanerne.