Miljøministeren geninddrager 500 kilometer vandløb i vandplanerne

Miljøministeren geninddrager 500 kilometer vandløb i vandplanerne

Miljøminister Lea Wermelin (S) har besluttet at geninddrage halvdelen af de vandløb, som hendes forgænger Jakob Ellemann-Jensen (V) pillede ud af vandplanerne, der fordrer en indsats for at forbedre miljøtilstanden.

Jakob Ellemann-Jensen skrottede i alt 1.000 kilometer vandløb i forhold til den oprindelige plan i den gamle, borgerlige regerings landbrugspakke. Her stod 19.000 kilometer vandløb til at skulle med i vandplanerne, der nyder særlig miljøbeskyttelse i henhold til EU-regler.

Miljøorganisationer har hele tiden kritiseret antallet for at være for lille. Imens har blandt andre landbruget kæmpet for at få skrottet endnu flere kilometer, fordi miljøindsatsen i vandløbene efter kritikernes mening indebærer for nænsom grødeskæring og oprensning med oversvømmede marker til følge.

- Spild af penge

Ændringerne med hensyn til de målsatte vandløb er bredt fordelt i landet. Særligt sættes der konkrete miljømål for vandløb i Vest- og Østjylland, hvor vandløb omkring blandt andet Ringkøbing-Skjern og Aarhus udgik under den tidligere regering, oplyser ministeriet.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, mener, at det er spild af penge til den ekstra miljøindsats at geninddrage de 500 kilometer vandløb.

- Det er unødvendigt at tage de små, kunstige vandløb med i vandplanerne igen, når de allerede er beskyttet i vandløbsloven. Det giver simpelthen ikke mening at øge antallet af vandløb i planerne igen, når der alligevel ikke opnås nogen ændret eller forbedret naturværdi, siger han.

Ministeren slår på sin side på, at den tidligere fødevareminister Ellemann-Jensen skrottede de i alt 1.000 kilometer vandløb, uden at de lokale vandråd endnu alle sammen havde afsluttet deres arbejde med at komme med anbefalinger om, hvilke vandløbsstræk, der skal nyde den særlige miljøbeskyttelse i vandplanerne.

Lover dialog

- Jeg vil gerne lytte til interesserenterne og kommunerne, og derfor retter jeg op på den beslutning nu, siger miljøministeren.

Samtidig lover Lea Wermelin, at hun sammen med, hvad hun kalder de væsentligste interessenter, vil nedsætte et panel, der kan give faglige og juridiske anbefalinger til, hvordan vandløbsforvaltningen kan beskytte tilstanden i målsatte danske vandløb.

- Jeg lægger vægt på, hvordan vi fra statens side kan understøtte de lokale myndigheders grundlag for at kunne balancere vandløbsforvaltningen med hensyn til blandt andet miljø, klimatilpasning og afvanding. Derfor skal vi have en ny proces for at få en vandløbsforvaltning, som alle kan se sig selv i, og hvor jeg lægger op til et bredt politisk samarbejde, siger miljøministeren.

L&F-viceformanden siger, at tilbagerulningen af den borgerlige regerings beslutning er endnu et eksempel på, at en stor del af vandplanlægningen er en skrivebordsøvelse foretaget i København, hvor man lægger lidt til og trækker noget fra.

Venstre protesterer

Han kvitterer dog for ministerens løfte om at inddrage alle interessenter:

- Derfor er jeg også meget glad for, at ministeren i dag (i går, red.) på et møde med os og sportsfiskerne gav udtryk for, at hun vil lytte meget til interessenterne, der kender forholdene. Det er en meget positiv melding. Der er brug for at trække en streg i sandet og i samarbejde med kommunerne finde de gode løsninger. Det ser jeg meget frem til, at ministeren kan levere på.

I Folketinget deler Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen Landbrug & Fødevarers ærgrelse.

- Det er ren overimplementering, som regeringen og ministeren er i gang med. Sagen er, at den generelle lovgivning allerede siger, at vandløbene skal beskyttes. Nu skal der bruges ekstra miljø-kroner på små, flade og gravede vandløb uden potentiale. Det var langt bedre, hvis man brugte pengene på vandløb med potentiale, siger han.

Kræver virkelighedstjek

Hos Bæredygtigt Landbrug siger bestyrelsesmedlem Peter Rosendal, at ministerens beslutning rimer dårligt med, at hun tidligere har erkendt, at man kun kender miljøtilstanden i vandløbene i under 0,5 procent af vandløbene.

- Skal endnu flere kunstigt skabte vandløb ind under betegnelsen naturlige vandløb med god økologisk tilstand, end der er nu? Bæredygtigt Landbrug undrer sig allerede over, at for eksempel et vandløb i Elverdamsdalen ved Tølløse, der løber i en kunstigt anlagt beton-rende med okkerholdigt vand oppe i luften og krydser åen i fire meters højde – er karakteriseret som naturligt, bemærker han.

Peter Rosendal opfordrer ministeren til at undersøge vandløbenes tilstand bedre, førend der træffes beslutninger.

- Det virkelighedstjek skal ske, inden flere vandløb sættes i den høje klasse, så det bliver besværliggjort at få dem renset op, så oversvømmelser af haver, kældre, veje og marker undgås. Virkelighedstjekket skal desuden indeholde alle de parametre, der er krævet i EU's vandrammedirektiv, det vil sige både fysiske og kemiske parametre, siger han.

fe

Læs også