Danpo-ejer og Nordens største fjerkrækoncern, Scandi Standard, går solidt frem i årets tredje kvartal, viser et netop offentliggjort regnskab ifølge FødevareWatch.
Omsætningen vokser 12 procent til 5,5 milliarder svenske kroner, mens overskuddet stiger 38 procent mod samme periode året før til 72 millioner svenske kroner.
Danmark, der er koncernens største marked, løfter med en vækst på 20 procent omsætningen til 873 millioner svenske kroner, som kommer efter konsolideringen af Rokkedahl Food, der blev opkøbt for et år siden.
- Indtjeningen halter stadig efter, idet opskalering af volumen koster, fremgår det. Ebit-marginen lyder på 3,2 procent i kvartalet mod 3,9 procent året før, skriver FødevareWatch.
I 2015 udgjorde spiseklare produkter 9 procent af omsætningen, mens den i dag fylder 21 procent og udgør den næststørste kategori for selskabet. Kategorien tæller produkter som nuggets, kylletter samt minutkylling.
- Detailomsætningen vokser 10 procent og udgør 62 procent af forretningen, mens foodservice vokser 30 procent og udgør 20 procent af den samlede forretning, skriver FødevareWatch.