L-Elementer til plansiloer og støttemure er en fællesnævner for de to fabrikker Give Elementer og Lundsby Industri ved Gedsted i Himmerland.
Give Elementer har netop købt producenten i Himmeland, og derefter slås virksomhederne sammen for fremover at køre med et strategisk samarbejde, der skal fokusere på at kunne positionere sig som totalleverandør til flere typer industrianlæg, som eksempelvis silo- og biogasanlæg.
Den officielle overtagelse af Lundsby Industri er allerede juridisk på plads. Fabrikken i Gedsted bibeholdes, Lundsby Industri fortsætter i eget navn, og fabrikkens medarbejdere beholder alle deres job.
Lundsby Industri blev grundlagt af Erik Lundsby Andreasen i 1987. Virksomheden er især kendt for siloløsningen »Lundsby Tanken«.
Give Elementer blev etableret i 1964 og har med det nyeste indkøb i alt 140 medarbejdere.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.