Nyttige gaver i Flemløse
Landmænd og andre på landet behøver ikke at køre langt efter årets julegaver. Hos mange maskinforretninger, blandt andet hos Flemløse Maskinforretning, bugner butikshylderne med spændende gaveidéer.

Hylderne hos Flemløse Maskinforretning bugner med spændende og nyttige julegaver. Lagerchef Christian Andersen viser her nye modeller af de populære Rossi støvler.
Tomme butikker i landområderne, fordi folk i stedet valfarter til store supermarkeder i byerne, eller køber de daglige fornødenheder og gaver på nettet. Beretninger om butiksdøden på landet er der nok af i medierne.
Historien er imidlertid en ganske anden, når det gælder butikker målrettet landbruget og fritidsfolket på landet.
Her findes rundt om i landskabet nemlig både gårdbutikker og velassorterede forretninger med husdyrartikler, foder og andre dyreartikler - eller butikker hos maskinforretninger, hvor hylderne bugner af værktøj, beklædning og udstyr til både landbrugsbedrifter, fritidslandmænd eller private, som går efter en skruetrækker, som ikke er ødelagt efter en halv times hårde prøvelser hjemme på værkstedet.
Kvalitetsvarer
En af dem er det store butikslokale med fire faste medarbejdere hos Flemløse Maskinforretning.
På den ene væg hænger kvalitetsværktøj i alle afskygninger, på den modsatte endevæg er det store udvalg af Hikoki boremaskiner og alt øvrigt el-værktøj. Et område i butikken er Nilfisk højtryksrensere, og til motorsave, buskryddere og andet skov- og haveudstyr fra Stihl og Husqvarna.
I et afsnit af butikken er hylderne fyldt med beklædning og fodtøj. Det gælder blandt andet det kendte kvalitetsfodtøj fra Rossi, der til denne sæson tæller flere helt nye modeller af smarte fritidsstøvler, både med og uden sikkerhedssnude, og både som dame- og herremodeller.
Lagerchef Christian Andersen, der sammen med sin bror Martin Andersen for et par år siden overtog Flemløse Maskinforretning, efter forældrene, viser foruden de oplagte julegaver fra støvleafdelingen også en række andre idéer til kunder, der går efter kvalitet og nyttige gaver til huset eller landejendommen derhjemme.
Han fremhæver endvidere det store sortiment af legetøj, som i sagens natur hitter især her op til jul.
Vejledning og service
- Der kommer rigtig mange ind i butikken, både erhvervskunder og private. De fleste går efter kvalitetsvarer, ligesom vi også byder ind med vejledning og service på vore produkter. Det gælder også, selvom plæneklipperen måske er købt i et byggecenter. Dem reparerer vi gerne, og ofte lægges det næste indkøb så hos os, påpeger Christian Andersen.
Efter sin uddannelse som landbrugsmekaniker havde lagerchefen i år 25-års jubilæum i Flemløse. I perioden har butikken samtidig løbende udviklet sig til en af de største landbrugsbutikker i det fynske område.
Nethandel tilbydes nu også fra butikken. Det sker via Maskinhandler Indkøbsringen, hvor Flemløse Maskinforretning er medlem og derfor fører det stort sortiment af både landbrugsmaskiner og MI-butiksvarer.