Revisionsfirma skifter navn

LMO Erhvervsrevision ændrer navn til Tjek Revision & Rådgivning og udvider med nyt kontor i Vissenbjerg. 

Årsagen er, at det nuværende navn ikke længere giver mening, efter at LMO og Centrovice for kort tid siden fusionerede til Velas. 

Karina Rosenmejer Theil, cand.merc.aud. og partner i Tjek Revision & Rådgivning, understreger, at virksomheden stadig vil trække på de mange øvrige kompetencer, der er i Velas. 

- Vi har stadig ubegrænset adgang til de bagvedliggende kompetencer i Velas-husene, hvad enten det er advokater, finansieringsrådgivere, pensionsrådgivere og lignende.

I forbindelse med navneændringen er der indgået aftale med den selvstændige revisionsvirksomhed ERC Revision, der holder til på Velas’ kontor i Vissenbjerg, om at blive en del af Tjek Revision & Rådgivning, gældende fra den 1. oktober 2020. 

Her sidder to godkendte revisorer, og målet er at udvide den fynske medarbejderskare i Tjek Revision & Rådgivning i løbet af de kommende år. 

- Vi tror på, at der er et marked blandt de små og mindre mellemstore virksomheder på Fyn, og dem vil vi gerne gå mere fokuseret efter i den kommende tid. Det kræver en vis størrelse, og med 48 medarbejdere på fire lokationer i Jylland og på Fyn er vi overbeviste om, at vi kan tage markedsandele i området. Det vil på sigt også betyde en udvidelse af medarbejderstaben, siger Karina Rosenmejer Theil.

Læs også