Robotfirma og rådgivning udvider samarbejde
Lely Nordic og Sagro Kvæg udvider samarbejdet - Robotteknologi og rådgivning sikrer højst mulige udbytte
Lely Nordic og Danmarks største rådgivningsselskab inden for kvæg, Sagro udvider nu samarbejdet til gavn for mælkeproducenterne.
Landmænd, der har investeret i malkerobotter fra Lely, har til nu fået tilbudt en opstartspakke fra kvægrådgiverne i Sagro – det tidligere Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning.
Nu udvides samarbejdet, så rådgivning og robotter kommer til at gå endnu mere hånd i hånd.
- Det handler om at sikre det fulde udbytte i kombinationen af robotter og rådgivning. Det kan vi gøre ved at udvikle bedrifternes brug af Lelys værktøjer, siger kvægrådgiver Mads Nielsen, Sagro
Rådgiverne kan give sparring til at øge og optimere produktionsresultater.
- Vores team af erfarne specialister dækker både tekniske, produktionsmæssige og veterinære aspekter af en bedrift, siger Mads Nielsen.
Ud over den daglige sparring omkring problemløsning og optimering kommer samarbejdet til at omfatte ”Lely Go4More” – et vidensforløb med besøg på de enkelte bedrifter, web-baserede seminarer og ”Lely Lean” en hjælp til at strukturere de daglige opgaver.