Birgitte Hemmingsen er ansat som ny konsulent med fokus på økologisk fjerkræ i Innovationscenter for Økologisk Landbrug fra den 1. december 2024.
Hun er uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og har senere videreuddannet sig til jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademi Aarhus.
Hun har tidligere arbejdet hos Økologisk Landsforening med husdyrprojekter, været underviser på Kalø Økologisk Landbrugsskole og været produktionsansvarlig hos "Økologiske æg fra Niels & Grete".
- Jeg har altid syntes, at der var et forbedringspotentiale i husdyrproduktionen – og økologi startede for mig som et håb om bedre dyrevelfærd og mere naturlighed, fortæller hun.