Rasmus Lindbjerg er ansat som revisorassistent i LandboNord
LandboNord har budt Rasmus Lindbjerg velkommen som ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning. Rasmus er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Velas Nordland i Østervrå.
Rasmus er uddannet revisorassistent og har efterfølgende læst til merkonom. Han har været i regnskabs- og revisionsbranchen siden 2008 og har derfor mange års erfaring med udarbejdelse af regnskaber, skatteopgørelser og årsrapporter indenfor primært selskaber.
Som revisorassistent i LandboNord vil Rasmus komme til at arbejde med kunder i LN Erhverv, som er LandboNords afdeling i Brønderslev for kunder og virksomheder med byerhverv i Brønderslev. Her vil Rasmus fortsat assistere både nuværende, men også nye kunder med forskellige regnskabsmæssige opgaver.