Ubegrænset adgang til alle artikler online
Det Økologiske Spisemærke fortsætter i 2024, og det er en sejr for både forbrugere, virksomheder og for hele den danske fødevaresektor, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) og landbrugsminister Jacob Jensen (V) var kaldt i samråd for at svare på kritiske spørgsmål om lavbundsindsatsen i Danmark. Selvom der har været en markant stigning i ansøgninger i år, så er frygten, at tilbagebetalingssagen og de lange sagsbehandlingstider gør stor skade.
Er det andet kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen nødvendigt? Ikke altid, mener fødevareminister Jacob Jensen, der mere end antyder, at der kan være nye retningslinjer for kontroller på vej.
Krigen mellem Rusland og Ukraine er en udfordring for hele det demokratiske grundlag for det moderne samfund i den vestlige verden, mener formand for Danish Farmers Abroad og tidligere formand for Goodvalley, Tom Axelgaard.
Pr. 1. februar stiger gebyrerne for kontrol én gang til, hvilket betyder en samlet stigning på 120 millioner kroner over de seneste fem år. Derfor har L&F sendt brev til fødevareministeren med opfordring til at indføre mål for reduktion af gebyrerne.
Regeringen og aftalepartierne bag Finansloven afsætter yderligere 23,5 millioner kroner til Horsens, Aarhus, Thisted, Brønderslev, Holbæk, Assens og Kolding. Midlerne skal bruges til at beskytte de arealer, hvor der vurderes at være en særlig risiko for forurening af drikkevandet med pesticider og nitrat.
- Kvælstofreguleringen af landbruget svarer til »stænklap-skandalen«, da man satte unyttige stænklapper på hele den danske bilpark, lyder det fra Claus Neergaard, formand for Landøkonomisk Selskab, forud for dagens generalforsamling.
Står det til Jacob Jensen, skal landbrugere, der medvirker aktivt til at begrænse udledningen af CO2, opleve at blive belønnet. Og indtægterne fra en kommende CO2-afgift på landbruget skal føres tilbage til erhvervet.
Selv om der kommer en afgift på landbrugets biologiske processer, skal man huske på, at det ikke bliver det eneste virkemiddel, lyder det fra klimachef i Landbrug & Fødevarer, Hans Roust Thysen.
Bælgfrugter, tang og insekter kan udgøre mere klimavenlige alternativer til protein og være med til understøtte den grønne omstilling af dansk landbrug, mener regeringen, der har fremlagt en ny strategi.
Forleden var miljøminister Magnus Heunicke (S) indkaldt til samråd for at svare på, om han ville være villig til at stramme kravene til nitrat i drikkevand på grund af folkesundheden. Især om han ville forbyde spredning af gylle og gødning ved drikkevand. Ministeren var ikke afvisende. Men det kræver dog yderligere viden, som kommer til foråret.
Under Landbrugskonferencen 2023 blev CO2-afgiften og viljen til den grønne omstilling diskuteret på baggrund af det nedslående budskab om, hvor hurtigt temperaturerne stiger. Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne pegede på, at danske landmænd bør vise omverden, hvor dygtige de er.
Omkring 50 frustrerede landmænd med dyrkningsarealer ved Isefjord og Roskilde Fjord var samlet på Landbrugsskolen i Roskilde for at diskutere det sidste nye om de massive efterafgrødekrav, der rammer i 2024. Flere forstod ikke, hvordan det hele er blevet ændret så radikalt.
Oppositionen har øget presset på regeringen i sagen om tilbagebetalingskrav mod lodsejere, der har indgået aftaler med staten om udtagning af lavbundsjorde. Nu skal to ministre i samråd.
Advokat Hans Sønderby undrer sig over, hvorfor staten ikke har sikret landmændene juridisk og økonomisk ved at søge EU-Kommissionens godkendelse på forkant. Han mener, at statens nylige ansøgning til EU-Kommissionen om ny kompensationsordning på lavbundsjord er en »juridisk tilståelsessag«.
Hvis man virkelig vil gøre noget godt for udtagningen af landbrugsjord i Danmark, så bør den danske stat træde i karakter og lade være med at kræve midler tilbage – med 11 procent i rente – fra landmænd, der frivilligt har udtaget landbrugsjord. Det mener formanden for Spiras, Henrik Jessen, som tager en eventuel trussel fra EU med et gran salt.
FRDK lancerer torsdag sin nye rapport »Klimaeffekter ved conservation agriculture«. Her plæderer foreningen for, at landbruget kan komme et væsentlig skridt på vejen mod CO2e-reduktioner, hvis to tredjedele af omdriftsarealet med raps og korn bliver dyrket efter CA-principperne.
Svarer-udvalgets rapport om, hvordan man kan lave en CO2-afgift på landbruget, er endnu en gang udskudt. Nu forventes rapporten først klar i starten af februar næste år.
