Ubegrænset adgang til alle artikler online
Nye tiltag skal rette op på de problemer ved kontrollen af minivådområder, som flere landmænd har påpeget den seneste tid.
Ny EU-rapport, der viser tilbagegang for europæisk natur, bør være glimrende argument for at indføre den såkaldte bruttorarealmodel, hvor der kan opnås landbrugsstøtte til naturarealer, mener Europa-parlamentariker Asger Christensen (V).
Formændene i L&F's foreninger har sammen lanceret en fire-punkts-plan, som organisationen nu vil arbejde efter i et forsøg på både fagligt, politisk og juridisk at få ændret kvælstofreduktionsmålet til landbruget.
Utilfredsheden med det fremrykkede efterafgrødekrav er massivt hos L&F-formand, Martin Merrild, der understreger, at han fuldt ud deler mange af sine landmandskollegers frustrationer omkring det kommende efterafgrødekrav.
I et nyt budgetudspil er der lagt op til, at de foreslåede nedskæringer på det kommende landbrugsbudget ikke bliver så alvorlige, som der har været lagt op til.
Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen frygter, at de 200 millioner kroner årligt til jordudtagning de næste 10 år kommer til at gå fra landbrugsstøtten.
Landbrugsorganisationer bør slet ikke tale om behovet for mindre landbrugsjord, mener Bæredygtigt Landbrug, der dog ikke har problem med, at lavbundsjord tages ud af drift, så længe der gives ordentlig erstatning.
Både hos Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig over, at der i aftalen for finansloven for 2020 er sat flere penge af til jordfordeling og dermed udtagning af lavbundsjorde.
De forøgede krav om etablering af efterafgrøder fra regeringens side vil i sidste ende betyde, at det bliver sværere for danske halmleverandører at leve op til deres leveringskontrakter. Og det kan gå ud over deres indsats for klimaet.
Partierne bag Finansloven har afsat 2 milliarder kroner frem til 2030 til udtagning af kulstofrig landbrugsjord. L&F glæder sig.
