Topigs Norsvin inviterer til seminar
Genetikselskabet Topigs Norsvin indbyder til fagligt seminar med fokus på fodring, management og praktiske erfaringer med firmaets genetik.

Topigs Norsvins TN70-so er kendt for at kunne passe mange grise. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Onsdag den 24. september holder Topigs Norsvin seminar for producenter, rådgivere, dyrlæger og leverandører til branchen.
Arrangementet, der afholdes i lokalerne hos Velas i Vissenbjerg fra klokken 8.30 til 15.30, har til formål at dele viden til optimering af rådgivning i besætninger med Topigs Norsvin-genetik.
Programmet byder blandt andet på indlæg om fodring og management af TN 70-soen samt om fodring og resultater med ornelinjen TN Tempo. Desuden kan man møde producenter, der allerede har Topigs Norsvin-genetik i deres besætning og høre om deres erfaringer fra stalden.