Det private slagteri Danepork bliver direkte leverandør til Tesco, som er den førende detailkæde i Storbritannien med over 3.000 butikker.

Det meddeler slagteriet i et opslag på LinkedIn.

Offentliggørelsen kommer kort efter, at slagteriet meldte ud, at man nu vil investere massivt i at blive Danmarks mest effektive slagteri gennem fordobling af kapaciteten.

Danepork lægger ikke skjul på, at Tesco-godkendelsen er endnu en milepæl i slagteriets vækstrejse og giver flere afsætningsmuligheder.

I opslaget lader Danepork forstå, at man er stolte af at sælge dansk kvalitetskød til hele verden og med Tesco-godkendelsen styrker sin værdikæde.

Business