Case IH i marken

De fynske forhandlere Flemløse Maskinforretning og Kædeby Maskinforretning viser hele programmet sammen med redskaber på Mullerup Gods ved Gudbjerg fredag den 24. september.

Der bliver nok at se og prøvekøre ved en stor markdemonstration fredag den 24. september på Mullerup Gods ved Gudbjerg.

De er de to fynske forhandlere, Flemløse Maskinforretning og Kædeby Maskinforretning, som i forbindelse med efterårets landsdækkende »Case IH Demo Tour« ikke alene viser hele Case IH traktor- og mejetærskerprogrammet frem. Men også giver gæsterne lejlighed til at prøve traktorerne i marken med maskinforretningernes redskabsagenturer fra Kverneland, Kuhn og Hardi.

Tilmed starter dagen med morgenbord klokken 9 og et indlæg om fremtidens digitale planteavl. Det kræver tilmelding, mens selve demonstrationen fra klokken 10 til 16 er åben for alle interesserede.

Blandt Case IH-traktorerne er der premiere på den opdaterede Optum AFS Connect-serie. Hele programmet fra den mindste Farmall-serie op til de store knækstyrede Quadtrac-modeller med bælter er med næste fredag på Mullerup Gods.

Læs også