Guldkorn til marken

Velas tilbyder kurser for planteavlere i januar, både i Vissenbjerg og Horsens.

Velas udbyder tre kurser med titlen »Guldkorn til marken 2022«. Kurset har kørt på Fyn i 25 år, og nu udvides kursusrækken med et kursus i Jylland.

Kurset er et tre-dages fagligt inspirerende kursus for alle landmænd med stor interesse i markbruget.

Programmet spænder vidt, hvor der gås i dybden med faglige emner som for eksempel halm, gylle og planteværn. Ligeledes kigges fremad, og der ses nærmere på fremtidens landbrug med for eksempel CAP-reform, proteinafgrøder, klimahandlingsplaner og ikke mindst, hvad alt dette betyder for deltageres landbrug.

Der kommer spændende oplægsholdere, og med cirka 30 deltagere på hvert kursus er der rig mulighed for hyggeligt samvær og erfaringsudveksling med landbrugsfaglige kollegaer.

I Vissenbjerg og Horsens

Grundet corona er første hold, planlagt med start den 17. januar, aflyst. Hold to mødes den 24. januar hos Velas i Vissenbjerg, og den 27. og 28. januar på Dalum Landbrugsskole.

Hold tre mødes den 31. januar hos Velas i Horsens, mens den 3. og 4. februar foregår på Bygholm Landbrugsskole med overnatning.

Find mere om tilmelding og program for kursusdagene på Velas’ hjemmeside.

Læs også