Jordbundens dag: - Her er det tilladt at have jord i hovedet

Godt 50 deltagere var mødt op til »Jordbundens dag«, der for andet år blev afholdt i festlokalet på Dalum Landbrugsskole.

Lektor Sabine Ravnskov talte om arbuskulære mykorrhiza svampes betydning for planternes tolerance overfor tørke, varme og saltstress.

For tredje år i træk blev »Jordbundens Dag« fejret på dansk grund. Sidste år som webinar grundet coronaens indtog. I år og forrige år på Dalum Landbrugsskole.

Dagen er en verdensomspændende begivenhed, der altid falder den 5. december. Da datoen i år faldt på en søndag, valgte arrangørerne bag, Seges, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning (FRDK) og Agrovi at invitere en dag senere - mandag den 6. december. En invitation godt 50 interesserede deltagere havde takket ja til.

Vigtigt med opmærksomhed

- Det er vigtigt at skabe opmærksomhed om, at jorden er levende, og at vi har brug for en frugtbar jord, hvis vi vil dyrke vores afgrøder optimalt, lød det fra landskonsulent Janne Aalborg Nielsen, Seges, da hun bød velkommen.

Professor ved Roskilde Universitetscenter, Henrik Haugaard-Nielsen supplerede velkomsten og glædede sig over, at det i dagens forum var helt legalt at have jord i hovedet.

- Da jeg var barn, var det måske ikke den største kompliment at få spørgsmålet: »Har du jord i hovedet?«. Det er det her, sagde han med et smil og påpegede, at den levende, frugtbare jord synes at være kommet mere op i tiden.

- Det er glædeligt, da det er det helt fundamentale for de dyrkningssystemer, vi har, understregede han.

Stor interesse for mykorrhiza-svampen

Blandt flere indlægsholdere holdt lektor Sabine Ravnskov fra Aarhus Universitet foredrag om arbuskulære mykorrhiza svampes betydning for planternes tolerance overfor tørke, varme og saltstress. Et emne, der tydeligvis interesserede mange.

Her understregede lektoren, at mykorrhiza-svampen forbedrer plantens udnyttelse af kulstof fra fotosyntesen under tørkestress, hvilket påvirker udbyttet. Ligeledes ændrer svampen plantens kulstofdynamik, hvilket vil påvirke næringsstofsammensætningen i planten og dermed udbyttet.

- Konklusionen er altså, at plantens symbiose med mykorrhiza-svampen ændrer hvedeplanternes kulstofudnyttelse, kulstoffordeling i planten samt komposition af næringsstoffer i tørke-, varme- og saltstressede planter, hvilket medfører, at tilstedeværelse af mykorrhiza-svampen øger udbyttet fra stressede planter, lød det fra Sabine Ravnskov, der fremhævede flere forhold, der fremmer jordens potentiale af svampen.

- Vi ved blandt andet, at et alsidigt sædskifte med alsidig brug af sorter er en vigtig parameter, men også reduceret mekanisk jordbearbejdning og organisk gødskning spiller ind, ligesom biologisk bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt og landskaber med levende hegn, plantestriber med videre.

Læs også