Den menneskelige hjerne er lavet til at sætte ting i kasser. Alt opdeles i kategorier og stereotyper, så vi kan træffe beslutninger i en fart.

Der er masser af oplevelser, vi har i hverdagen, som hjernen kender, og derfor ikke lægger særligt mærke til. Det samme oplever man i naturen, hvor alt virker bekendt og roligt på strandturen. Lige indtil du ser en sort svane.

Den hvide knopsvane er vores nationalfugl og elsket og kendt af alle. Vi har også sangsvaner og pibesvaner, som regelmæssigt ses herhjemme. Fælles for dem er, at de alle er hvide. På den anden ende af kloden, nærmere bestemt Australien, bor deres sære fætter – den sorte svane.

Der er tale om en stor fugl, der vejer cirka seks kg, og har et vingefang på omkring to meter. Når den står på jorden, er den godt over en meter høj.

De sorte svaner, som vi kan få at se i Danmark, er efterkommere af udsatte fugle. Det har været populært med eksotiske fugle i zoologiske haver, parker og hos prydfugleholdere, og det er efterkommere af sådanne fugle, der nu kan ses som forvildede fugle.

I England, Tyskland og Holland er de sorte svaner begyndt at yngle i naturen. Det er nok også et spørgsmål om tid, før vi finder de første »grimme ællinger« herhjemme, og det vil give anledning til nye overvejelser.

Når en dyreart ikke er naturligt hjemmehørende, eller ikke kan tænkes at have spredt sig naturligt, betegnes den af nogle som invasiv. De invasive arter kan i visse tilfælde udkonkurrerer de naturligt hjemmehørende arter, og derfor er de uønskede. Den sorte svane er måske en af disse arter.

På den anden side af kloden har de det samme problem. De har nemlig udsat knopsvaner som prydfugle, og nu er de ved at fortrænge deres hjemmehørende arter.

Hvor end den er fra, så er den sorte svane en god oplevelse og en fryd for øjet.

Natur