Regeringen sænker skatten på naturejendomme
Lavere ejendomsskat skal gavne både natur og landdistrikter, siger skatteminister Rasmus Stoklund (S).
Regeringen lægger i sit nye finanslovsforslag op til, at omkring 13.000 naturejendomme fra 2027 skal vurderes og beskattes som landbrug – og ikke som ejerboliger, som der ellers var udsigt til. Arkivfoto: Erik Hansen
Regeringen har nu fundet finansieringen til at ændre beskatningen af flere ejendomme i landdistrikterne.
Det fremgår af regeringens finanslovsforslag for 2026.
Her lægges der op til, at omkring 13.000 naturejendomme fra 2027 skal vurderes og beskattes som landbrug – og ikke som ejerboliger, som det ellers var udsigten til.
Tiltaget betyder, at ejere af ejendomme, der hovedsageligt har karakter af natur og ikke anvendes til bolig eller erhverv, vil slippe billigere i ejendomsskat. Ændringen skal også forhindre, at landbrug, der udtager lavbundsjorde eller andre arealer til naturformål, bliver straffet økonomisk med højere skat.
- Vi skal have mere natur i Danmark, ligesom regeringen arbejder for at fremme det gode liv på landet. Med det her initiativ skaber vi bedre forudsætninger for begge dele, og jeg er glad for, at vi både kan finde de fornuftige løsninger, der giver den enkelte ejendomsejer i primært landdistrikterne en lavere ejendomsskat, og at vi nu har finansieringen af dem på plads, siger skatteminister Rasmus Stoklund (S) i en pressemeddelelse.
Følgegruppe banede vejen
Beslutningen kommer efter længere tids politisk og faglig drøftelse. Allerede i 2023 nedsatte forligskredsen bag ejendomsvurderingsreformen en følgegruppe, som har arbejdet på at samle landbrug, skovbrug og større naturejendomme i én ejendomskategori.
Følgegruppen består blandt andet af Landbrug & Fødevarer, Frie Bønder – Levende Land, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening og Dansk Ejendomsmæglerforening. Gruppen blev nedsat efter kritik af, at den oprindelige model kunne bremse omlægning af landbrugsjord til natur.
Der er nu enighed om den nye model, og det er planen, at de nye regler får skattemæssig virkning fra 2028. Den nødvendige lovgivning forventes fremsat og behandlet i 2026, og der indføres en overgangsordning for ejendomsejere, der ikke ønsker at være omfattet.
Landbrug & Fødevarer er godt tilfreds med udspillet:
- Det er positivt, at regeringen nu har fundet en løsning, der sikrer lavere ejendomsskat for de lodsejere, der ejer naturarealer i landzonen, og dem, som ønsker at indgå i udtagningsprojekter. Det giver dem bedre muligheder for at bevare og udvikle naturen på deres ejendomme, siger Flemming Nør-Pedersen, viceadm. direktør, Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse, hvor han glæder sig over, at den foreslåede model skal hjælpe med at gøre det mere attraktivt at omlægge landbrugsjord til natur uden at blive straffet med højere ejendomsskat.
Lang proces
- Det har været en lang proces at nå hertil, men det er værdsat, at regeringen har lyttet til lodsejere og inddraget os, sammen med andre organisationer, i processen. Den brede dialog har medført en løsning, der forhåbentlig viser sig at tager hensyn til både natur, landbrug og lodsejere, siger Flemming Nør-Pedersen og tilføjer:
- At det nu er kommet på finansloven, er et vigtigt første skridt. Næste skridt bliver at få gennemført den nødvendige lovgivning og sikre, at Vurderingsstyrelsens skøn justeres tilsvarende. Vi er optimistiske og ser frem til, at processen nu for alvor kan komme videre til gavn for både lodsejere og naturen.
Det fremgår også af finanslovforslaget, at Fonden for Økologisk Landbrugsarbejde skal modtage 45,2 millioner kroner om året frem mod 2029. Det vækker glæde hos Landbrug & Fødevarer og hos Rasmus Prehn, administrerende direktør i Økologisk Landsforening.
- Endelig ser vi en prioritering af økologien, udtaler Rasmus Prehn i en pressemeddelelse, hvor han også er glad for, at Det Økologiske Spisemærke får tilført penge i 2026, men til gengæld havde håbet på mere længevarende støtte til økologiens udvikling generelt.
