Nørdfaktoren er ekstra høj på Fodringsseminar 2023

Mange nye projekter indenfor fodring af grise er klar til at blive præsenteret på årets fodringsseminar.

På årets fodringsseminar kan du blive klogere på en lang række spændende emner indenfor fordring af grise.

Seges Innovation melder i år om en ekstra høj nørdfaktor, da der er et rekordstort antal projekter, der netop er afsluttet. Det betyder, at der er endnu flere nye, spændende ting, der kan tages med hjem og implementeres som rådgiver, ansat i foderfirma, dyrlæge eller lignende.

- I år har vi virkelig mange forskellige indlæg på fodringsseminaret, som er rigtigt spændende, siger chefforsker Hanne Maribo fra Seges Innovation i en meddelelse fra arrangørerne.

Et væld af nyheder

Blandt indlæggene findes emner om knoglestyrke og halthed hos polte; Kompensatorisk vækst og opdatering på hangrise; Realistiske fodervirkemidler for påvirkning af klima og meget mere. Samtidig kan man få en grundig indføring i, hvad der er på vej hos Seges Innovation.

- Der bliver stillet store krav til vores branche i denne tid. Og store krav kræver stor kreativitet i løsninger. Derfor er der fuld damp på kedlerne hos Seges Innovation - både nu og fremadrettet, forklarer Hanne Maribo.

Årets fodringsseminar afholdes på Hotel Legoland i Billund tirsdag den 25. april fra klokken 9.00-16.00, og der kan allerede nu købes billet til arrangementet.

Læs mere om Fodring af grise

Foder er ikke bare foder - det er en hel videnskab. Bliv inspireret af branchens førende og få viden om den nyeste forskning inden for fodring af grise.

Læs mere her

Læs også