To politikere og værterne var enige om, at dansk landbrug er vigtigt, og at erhvervet skal bestå. Snakken gik, da SLF havde arrangeret en rundtur for de to politikere, politisk ordfører Jesper Petersen og ordfører for Landbrug, Fødevarer og Dyrevelfærd, Anders Kronborg, der sammen med flere bestyrelsesmedlemmer først besøgte Sønderjysk Biogas i Bevtoft og derefter landmand Jesper Lange i Jægerlund.  

SLF nævnte blandt andet to udfordringer, som er aktuelle lige nu: flere efterafgrøder og genberegningen af betalingsrettigheder. To nye politiske beslutninger, der får konsekvenser for mange landmænd. For de politiske beslutninger påvirker landmandens dagligdag og har stor betydning for motivationen og lysten til at drive landbrug.

Tal landbruget op

Udfordringen er desuden at få unge landmænd til at søge ind i erhvervet, hvis ejendomme og produktion skal forblive på danske hænder:

- Vi har brug for flere unge i landbruget, og vi er nødt til at tale landbruget op – det gælder både os selv og samfundet generelt – hvis flere skal have lyst til at gå ind i erhvervet. Men vi har også en række vilkår, der gør det svært for landbruget, og vi ønsker noget tillid til, at vi kan levere. Det hjælper ikke med pisk. Landmændene vil gerne, men vi har brug for tid og tillid, sagde formand for SLF, Christian Lund. 

Politikerne var enige i, at dansk landbrug fortjener at blive talt op. Det gælder generelt i samfundet og også inde på Christiansborg. Der er behov for brede forlig omkring erhvervet. Landbruget skal bidrage til at løse udfordringerne både om klima, miljø og natur, men erhvervet har ikke gavn af at blive gjort til en politisk kampplads med den usikkerhed, der følger med for landmændene, lød det fra de to socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

Stabile udmeldinger

Landmand Jesper Lange nævnte, at hvis han skal have lyst til at investere i nye tiltag, så er det vigtigt for ham, at der kommer nogle stabile og langsigtede regler og beslutninger – og ikke, at man politisk kan ændre regler over en nat. 

- Jeg vil gerne gøre det rigtige for at være en ansvarlig og miljøbevidst landmand. Men i praksis fungerer tingene ikke, eller det bliver meget bøvlet. Hvis jeg skal løbe en økonomisk risiko ved en stor langsigtet investering, så skal jeg også have nogle politikere, der bakker mig op. Jeg har brug for en stabil melding og nogle enkle regler, sagde Jesper Lange.

Jesper Lange har blandt andet forsøgt at etablere et minivådområde, hvorved han kunne rense drænvandet fra 300 hektar jord. Men han kan ikke komme i gang, da kommunen har reserveret området til et vådområde. Et vådområde, som kommunen måske aldrig kommer i gang med, lyder det.

Systemet omkring minivådområder er for dårligt

Det var også et af de emner, som bestyrelsesmedlem Johan Schmidt tog fat i, da gruppen senere mødtes hos SLF i Vojens:

- Mange landmænd giver simpelthen op. De vil gerne gøre noget godt for miljøet, og har energien, men de kan ikke komme i gang, da kommunen har reserveret området. Vi oplever også, at landmænd, der har etableret et minivådområde, er nervøse for at få det endelig godkendt. Reglerne og systemet er for dårligt, sagde Johan Schmidt.

Hans pointe er, at flere af de nye minivådområder bliver forkastet, da forholdene har ændret sig siden den første godkendelse. Det skyldes for eksempel megen nedbør; at skrænter er gledet ned osv. og når området så skal endeligt kontrol opmåles, da ser området anderledes ud, og det bliver ikke godkendt alligevel.

Det afholder også andre landmænd fra at gå i gang med etableringen. Det bliver simpelthen for indviklet, rigidt og for risikofyldt for landmanden at give sig i kast med minivådområdet, da han måske ikke får de penge udbetalt alligevel, som han har lagt ud for etableringen.

laj