4H Børnedyrskue
Lørdag den 8. september 2018 kl. 9-15 på Hindsig Ridecenter, Ringkøbingvej 270, Horne/Varde.
Uanset om man kommer fra land eller by, er du meget velkommen til at udstille sit kæledyr, og du behøver ikke at være medlem af 4H.
Børn elsker dyr og vil gerne vise deres kæledyr frem for andre.
Har du lyst til at vise dit kæledyr frem, kan du tilmelde dig 4H´s børnedyrskue.
På børnedyrskuet viser børnene deres dyr frem, fortæller hvordan de passer det, hvad de ved om dyrearten mm.
Her er det børnenes viden om – samt omsorg/pleje for dyret, der tæller, og ikke om dyret har det rigtige udseende eller er den rigtige race.
Der bliver også vurderet på, hvordan udstilleren har udsmykket sin plads med f.eks. billeder samt historier.
Vi afslutter børnedyrskuet med en præmieoverrækkelse og der er naturligvis en præmie til alle deltagende børn samt en ærespræmie til de bedste.




































