Cecilia Vanggaard er født og opvokset med de store hvide muskelfyldte charolaisdyr. Alligevel har hun altid haft et godt øje til de langhårede skotske bamser og ved en kollegas gentagne billedfremvisninger af hendes skotske højlandskvæg, tabte Cecilia fuldstændig sit hjerte til racen og måtte bare købe en. Det blev Karen Helene, en Skotsk Højlands-ko, for tre år siden.

Planen var, at hun skulle gå sammen med forældrenes charolaisdyr, men de hvide kødkvæg mente bestemt ikke, at Karen Helene skulle være en del af deres flok.

- Og det syntes min mor var synd, så hun købte Laura, en Skotsk Højlandsko mere, forklarer Cecilia Vanggaard.

 

Nuttet og nøjsom

De to køer kom hjem til Cecilia på ejendommen i Syvsten ved Sæby og den lille flok gik sidste år fra to til fire dyr, da Karen Helene og Laura fik hver deres kalv, Olga og Olivia. Og i år er yderligere to unge herrer kommet til, Pelle og Peter Pedal.

Med racen har Cecilia fået alt det nuttede og fantastiske, hun så på billeder og samtidig har hun fået en race, som passer perfekt til at afgræsse engarealerne på stedet.

- Vi har en nøjsom race, som faktisk kan klare sig ude hele året rundt, det ville charolaisdyrene ikke kunne, fortæller hun.

 

Mere reserveret race

Men det er også en race, hvor Cecilia oplever, at ikke alle dyr er lige snaksaglige.

- Jeg vil rigtig gerne have det sådan, at jeg kan gå hen og lægge grime på allesammen, fortæller hun, mens Laura står på god afstand og holder øje med, hvad der sker, mens hendes nye kalv Peter Pedal stille komme nærmere og nærmere.

Cecilia håber på at kunne opbygge en besætning med spændende aktive avlsdyr og selvfølgelig med godt kød i fryserne.

- Vi har jo ikke fået nogen af dem i fryseren endnu, men jeg glæder mig rigtig meget til at smage kødet, siger Cecilia.

 

Olga til skue

I år tager Cecilia, Olga med på dyrskuet i Hjørring, først og fremmest for at vise racen frem. En race hun stadig selv er ved at lære at kende. For det har været og er stadig en spændende udfordring at gå fra Charolais til Skotsk Højlandskvæg, hvor både temperamentet, men også bare hvordan de ser ud og skal se ud på et dyrskue, er markant anderledes.

- Jeg skal vænne mig til, at de ikke får muskler fra dag èt ligesom charolaisdyrene. Det er bare noget helt andet, fortæller Cecilia.