Hør om erfaringerne med hestebønner

Dyrkningen af hestebønner har været i nedgang siden det tørre år 2018.

På trods af det er hestebønner stadig en vigtig proteinkilde til husdyrene, og også fremadrettet som human ernæring. Hestebønner er desuden stadigvæk en stærk sædskiftebryder og har stadig god forfrugtsværdi.

På den baggrund inviterer Sagro til infomøde om værdien af hestebønner torsdag den 30. januar klokken 13-15 i Billund.

På mødet fortæller Uhrenholt Agro om deres erfaringer med dyrkning af cirka 100 hektar med hestebønner hvert år både til fodring og salg.

Endvidere er der mulighed for at høre om de seneste forsøg i hestebønner fra 2019, sammenligning af forskellige dyrkningsstrategier samt afsætning.

Mødet er gratis, men tilmelding til arrangementet er nødvendig.

Læs også