Undgå at sprøjte pengesedler ud på marken

Husk at forny dit sprøjtecertifikat. Det skal ske hvert fjerde år for at sikre, at man som landmand har den nyeste viden om regler, sprøjteteknik og meget mere. Sådan opnår man den mest miljøvenlige og rentable plantebeskyttelse og ender ikke bare med at fyre pengene af på en sprøjtning uden effekt.

I både november og januar afholder Agrovi flere af de lovpligtige sprøjteopfølgningskurser på Sjælland og Falster. Så hvis man fik sit sprøjtecertifikat i 2015 eller sidst har været på et opfølgningskursus før den 1. juli 2016, så er det nu, man skal på opfølgningskursus.

- Det er et kursus, som er relevant og ikke mindst lovpligtigt for alle landmænd, der kører med sprøjten og har et sprøjtecertifikat i forvejen. Det skal opdateres hvert 4. år, så for 10. år i træk tilbyder vi flere sprøjtekurser rundt omkring på Sjælland, siger Kristian Marcher Thomsen, planteavlskonsulent hos Agrovi.

Hvert kursus varer en dag, og planteavlskonsulenterne vil føre deltagerne igennem den nyeste viden og lovgivning inden for både plantebeskyttelse og pesticider. Det har betydning for, hvor effektiv ens sprøjtestrategi bliver.

 

Læs også