Onsdag aften kunne lokale trafikanter i Kvistgård på Nordsjælland observere en tyrekalv, der var løs i en rundkørsel.

Det oplyser Nordsjællands Politi torsdag middag.

- Klokken 20.30 fik politiet en anmeldelse om, at en sort tyrekalv, der havde valgt at tage sagen – og marken – i egen klov og forlade indhegningen nær rundkørslen ved Espergærde, skriver Nordsjællands Politi i en døgnrapport.

De andre kreaturer havde ikke fulgt trop og stod stadig indhegnet. Ejeren blev kontaktet og sørgede selv for at indfange sin kalv.