I Hvalpsund havde indbrudstyve været på spil fredag aften mellem klokken 22:00 og midnat.

Det oplyser Nordjyllands Politi onsdag.

Fra en ulåst lade blev der stjålet 25-30 sorte traktorbatterier med en vægt på 60 kg hver.

Batterierne var mærket med »Danbritt« i blå farve med hvid baggrund.

Derudover blev der stjålet en orange Husqvarna-havetraktor samt seks rammer øl og seks rammer sodavand.