Brian Tærsker, driftsleder på Møllehavegaard nær Horbelev på Falster, har lige stillet sprøjten, da vi er på besøg en formiddag sidst i april. Han har drukket rigeligt med kaffe i løbet af natten, fortæller han.

Gården er ejet af Kristian Nielsen, som har overtaget efter sin far, Mogens Nielsen, som stadig er aktiv i en alder af 76 år.

Mogens har stået for såning af alle roerne i år og passer også grisene, oplyser Brian Tærsker.

Udover de tre er også Micklas Andersen, som er uddannet landmand, en del af teamet på gården, hvor der i år dyrkes sukkerroer, frøgræs, vinterhvede samt vår- og vinterbyg.

Lettere arbejde og færre bekymringer

På Møllehavegaard har man de seneste par år anvendt BioNutrias produkter.

Vi ser, at vi nu kan spare 10 procent på kemien, fortæller Brian Tærsker og bemærker, at der særligt spares rigtig megen kørsel, da det hele kan køres samlet nu.

Det giver en virkelig god blandbarhed, og vi oplever, at holdbarheden af midlerne også forbedres, særligt ved tilsætning af Bio pH Control. Det er også noget, vi mærker på udbytterne.

- Vi delte sidste år et stykke op og kørte halvdelen med Bio pH Control og den anden halvdel med NovaBalance, og effekten på ukrudtsbekæmpelsen var tydeligt bedre med Bio pH Control.

Brian Tærsker sætter i det hele taget stor pris på samarbejdet med BioNutria.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med Jeff Madsen fra BioNutria. Han er tæt på og altid klar til at hjælpe. Og man får svar på tiltale – det er virkelig rart at kunne sparre med en, der ved så meget om planteavl. Og er der noget, der skal undersøges, så gør han det, fortæller han.

Just Bach Andersen fra BioNutria fortæller i artiklen, hvordan roerne sikres den bedst mulige vækst.

Just Bach Andersen fra BioNutria fortæller i artiklen, hvordan roerne sikres den bedst mulige vækst.

Essentiel betydning for roer

Just Bach Andersen, BioNutria, har et bud på, hvordan roerne sikres den bedst mulige vækst.

- Roer er den mest borfølsomme afgrøde, vi har. Bormangel ses under tørre forhold og kan give rodhalsråd og være meget kostbar for udbytte og kvalitet. På lerjord forekommer bormangel og rodhalsråd oftest i lavninger og områder med kraftig vækst og højt reaktionstal, forklarer han.

Uanset om roerne er til kvægfoder eller fabrik, anbefales mindst én kørsel med to liter BioBor. Under tørre forhold og på sandede jordtyper kan der medtages BioBor op til tre gange i sæsonen.

Roer er også meget manganfølsomme. Ligesom bormangel fremmes manganmangel af tørre forhold, højt reaktionstal og sandede jorder.

- BioNutrias anbefaling er, at roerne startes godt op med mikronæringsstoffer med vores TRIPLEX-strategi, så de kommer godt i gang med væksten, siger Just Bach Andersen og fortsætter:

- Første behandling kan foretages som båndsprøjtning, når roerne har to-fem blade og følges op i juni og dernæst sammen med svampesprøjtningerne i juli og august. Det holder roerne grønne og sunde længst muligt, idet TRIPLEX-systemet tilfører planterne alle essentielle mikronæringsstoffer i den mest tilgængelige form.

Møllehavegaard

  • Møllehavegaard nær Horbelev på Falster drives af Kristian Nielsen, som har overtaget gården efter sin far, Mogens Nielsen, der stadig er til stor hjælp i det daglige arbejde.

  • Der er herudover to ansatte, driftsleder Brian Tærsker og Micklas Andersen, som er uddannet landmand.

  • På gården drives 900 hektar blandet planteavl, heraf 200 forpagtet. 220 hektar er i år udlagt med roer fordelt på sorterne Selma KWS, ST Bornholm og Drusilla KWS. Der er herudover etableret 90 hektar frøgræs (rød- og strandsvingel) samt vinterhvede og vår- og vinterbyg.

  • Der er desuden en produktion på 1.500 slagtegrise.

Møllehavegaard har i år 220 hektar udlagt med roer fordelt på sorterne Selma KWS, ST Bornholm og Drusilla KWS (billedet), der blev etableret den 17. marts.

Møllehavegaard har i år 220 hektar udlagt med roer fordelt på sorterne Selma KWS, ST Bornholm og Drusilla KWS (billedet), der blev etableret den 17. marts.

Planter