300 grovædere i marken

- Vi har prøvet at skræmme dem væk, men det hjælper ingenting. De flyver bare op et øjeblik – og så kommer de tilbage.

Det fortæller Jacob Skovgaard Nielsen, som forudser, at den store gåseflok, som siden oktober har invaderet hvedemarkerne på Skovgaard Landbrug I/S i Blommenslyst, kan gnave et godt stykke af næste års høstudbyttet, hvis de fortsætter gnaveriet til foråret, når kornet begynder at vokse igen.

- Gæssene har gnavet cirka 25 hektar af hveden helt i bund, så hvis de bliver ved, bliver der ikke meget at høste på det område, konstaterer Jacob Skovgaard, som tilføjer, at gæssene går meget systematisk og effektivt til værks.

Majs lokker

Før vinterhveden blev sået, blev der høstet majs på marken, og det er spildmajs og kolber fra denne høst, som lokkede den store gåseflok til.

- Da majsen var væk, forsvandt gæssene for en kort periode, men så vendte de tilbage igen og begyndte at gnave af hveden, fortæller Jacob Skovgaard.

Det er første år, Skovgaard Landbrug har et så massivt besøg af sultne gæs, så der er tale om en ny udfordring for bedriften.

- For fem år siden, så vi stort set aldrig en gås på ejendommen, så der er tale om en kraftigt stigende bestand, konstaterer Jacob Skovgaard, som aktuelt ikke ved, hvordan problemerne med de mange gæs kan bekæmpes, hvis de ikke forsvinder igen eller finder andre spisesteder.

Ingen effektiv bekæmpelsesmetode

- Vi har prøvet at sætte »rovfugle« op på en stang. Det hjælper i 10 dage, men så vender gæssene tilbage. Vi har også prøvet at skyde et par stykker, men det batter ingenting, når der er tale om flere hundrede gæs, fortæller Jacob Skovgaard, der ikke kender til noget effektivt middel mod gåseproblemet.

For nogle år siden, da problemet med gæs ikke var stort, prøvede man på et mindre areal på fire hektar med fugleskræmsler.

- Det holdt faktisk gæssene væk, men det er ikke en metode, vi kan bruge, når der er tale om arealer på 50 eller 100 hektar, siger Jacob Skovgaard.

Frygter en halvering af udbyttet

Ifølge Jacob Skovgaard er det ikke muligt at forsikre sig økonomisk mod de skader i marken, som de grovædende gæs forvolder. Han er dog meget forsigtig med at vurdere et eventuelt økonomisk tab på nuværende tidspunkt.

- De egentlige følger af gæssenes gnaveri kan vi først gøre op efter høst, når vi kan sammenligne udbyttet med høsten på de andre marker, hvor gæssene ikke har været et problem. Men tabet kan i værste fald blive mærkbart, forudser den unge landmand.

- Hvis gæssene går lige så hårdt til værks i foråret, som de har gjort her i efteråret og henover vinteren, så lander vi måske på en halv eller en tredjedel af det normale udbytte. Og det kan betyde et økonomisk tab i størrelsesordenen 6.000 kroner pr. hektar. Men, understreger Jacob Skovgaard, det er et meget usikkert skøn.