Test de gamle frø
Haveselskabet slår et slag for, at frø, hvor udløbsdatoen er overskredet, stadig kan anvendes. En simpel tallerkentest kan være med til at afgøre, hvorvidt der er behov for at købe nye frø.

Ofte får man købt alt for mange frøposer, der aldrig blev åbnet. Enten fordi der ikke var tid til at få sået alt i foråret, eller fordi der simpelthen ikke var plads til alle drømmene i haven.
Sådan skriver Haveselskabet og fremhæver, hvad der kan gøres, hvis udløbsdatoen er overskredet.
I første omgang anbefaler de, at man forsøger at så frøene alligevel, og håbe på, at de spirer. Gør de det rimeligt hurtigt, fastslår Haveselskabet, at det nok skal udvikle sig til gode, sunde planter, der lever op til forventningerne.
Det fremhæves, at spireprocenten efterhånden falder, så der med tiden bliver flere og flere frø, der mister spireevnen.
Opbevaring vigtig
Hvor lang tid frøene bevarer spireevnen afhænger blandt andet af, hvordan de er blevet opbevaret.
Haveselskabet påpeger, at det er vigtigt, at frø er tørre, når de gemmes væk, og at de opbevares tørt, mørkt og køligt. Selvom frø er tørret helt ned, vil der stadig foregå livsprocesser i frøet, som gør, at det ånder og afgiver vand. Fugt får de fleste frø til at starte en spiringsproces, og det vil man gerne undgå, mens de er på lager. Derfor bør frø aldrig opbevares i helt tætsluttende poser som plasticposer, hvor fugt ikke kan undslippe. Brug hellere papirsposer som lægges i en ikke-lufttæt beholder, lyder anbefalingen.

Persillefrø er normalt kun spiredygtige et par år. Arkivfotos
Test på en tallerken
Skærmplanter som pastinak, persille og gulerod holder normalt ikke mere end et par år. Salatfrø holder også kun 1-2 år, mens de fleste øvrige grøntsagsfrø har en levetid på omkring fem år.
Haveselskabet foreslår, at man laver en hurtig spiretest, da det er ærgerligt at forspire en masse frø, og så efter 14 dage erkende, at de ikke rigtig blev til noget, fordi frøene var for gamle.

Tallerkentest. Foto: Frank Kirkegaard Hansen, Haveselskabet
Det fremgår, at man lægger en lille portion frø ( fx 10 frø) på et stykke fugtig køkkenrulle på en tallerken. Tallerkenen puttes ind i en plastikpose, og posen bukkes sammen under tallerkenen, så det lukker helt tæt. De fleste frø spirer fint ved stuetemperatur, men med det forbehold, at salatfrø ikke spirer ved temperaturer over 20 grader, og tomat og chili spirer hurtigere, når der er smæk på varmen, gerne over 25 grader.
Ærter, bønner, majs og radiser bør spire allerede på anden dag, hvor gulerødder og tomater tager nogle flere dage. Persille, porre og spinat er langsomme og spirer først efter 1-2 uger. Spirer frøene langsommere end den ovenstående angivne spirehastighed, anbefaler Haveselskabet, at man kasserer frøene, da vitaliteten i fald er for lav, og frøene vil ikke kunne klare sig i haven.
Så tættere ved lav spireprocent
Det er kun meget få frø som har en spireprocent på 100 procent, det forlanges ikke engang hos nyindkøbte frø fra forhandleren. Men kan man opnå en spireprocent på 60-70 procent inden for en uge, så kan frøene sagtens såes i haven. Regn med en lidt højere såtæthed, hvis spireprocenten er lav. Spirer under 50 procent af frøene, bør de kasseres. Langsom spiring og spredt spiring er tegn på dårlig vitalitet, og frøene vil klare sig for dårligt i haven, og det vil være bedre og mere sikkert at købe nye friske frø.