Naturligvis er det primært til husdyrfoder og erstatning for de mange tons soja, der årligt sejles den halve klode rundt til de danske besætninger, når der tales om planteprotein.

Men derudover kan bælgplanter som hestebønner, ærter og kløvergræs bruges til en lang række andre produkter som blandt andet alkoholiske drikke og en lang række fødevarer.

I Nyborg, der netop har fået et whiskydestilleri, blev der forleden afholdt en international konference med fokus på langt mere dyrkning af bælgplanter herhjemme og i EU og på ideer til nye anvendelser af bælgplanter til dyr og mennesker. Blandt mulighederne er faktisk whiskyfremstilling.

Nye typer fødevarer

Det var den anden konference i det såkaldte TRUE-projekt, der over fire år arbejder med fremme af især økologisk dyrkede bælgplanter i den nordeuropæiske region.

Et halvt hundrede deltagere fra 11 EU-lande hørte blandt andet om protein fra kløvergræs, flere bælgplanter i sædskiftet, nye forbrugerønsker og typer af fødevarer.

Målet for projektet er ikke kun at øge selvforsyningen med planteprotein i både dyrkning, forarbejdning og salg i EU, men også at udnytte bælgplanternes naturlige binding af luftens kvælstof og dermed nedbringe forbruget af kunstgødnings-kvælstof. 

- En vej til at opnå en mere bæredygtig fødevarekæde, hvor bælgplanter og bælgplante-baserede produkter i butikker og restauranter spiller en større rolle end i dag, er at støtte firmaer til at lave nye samarbejder mellem producenter i landbruget og forbrugerne, lød det på konferencen i Nyborg.

- At få forbrugerne til at vælge og efterspørge planteprodukter, der både ligner og smager som kød, er især et spørgsmål om oplyst grundlag at vælge mad på, var én af konferencens konklusionerne.

Ny produktionsgren

- Vi ser fremad rigtig mange muligheder for øget efterspørgsel af planteprotein. Og ser vi i supermarkeder i dag, så kommer der mange nye produkter af planteprotein, fastslog konferencens koordinator Karen Hamann, der er direktør for IFAU – Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling, som ligger i Hørsholm.

- Det er jo ingen tvivl om, at vi i dansk landbrug kan dyrke meget mere bælgplantemasse – som for eksempel det nystartede kløvergræs til bioraffinering til proteinfoder i større skala. Det er en helt ny produktionsgren i landbruget.

- Vi skal også have de store bælgplanteafgrøder op i større skala – såsom ærter, hestebønner og om 10 år måske sojabønner. Her skal der mere forædling til, og vi mangler nye sorter tilpasset det nordlige klima, siger Karen Hamann.

Planter