»Next edition« af Massey Ferguson traktorer
På de bedstsælgende Massey Ferguson-traktorer introduceres nu »next edition«, der kombinerer det bedste fra MF 5700 S Essential-pakken og MF 7700 S Exclusive-pakken.

Massey Ferguson lancerer nu på fire af de bedstsælgende traktorer en række nye features, der kombinerer det bedste fra MF 5700 S Essential-pakken og MF 7700 S Exclusive-pakken. Modellerne er MF 5711 S Dyna-4, 110 hk, MF 5713 S Dyna-4, 130 hk, MF 7720 S Dyna VT, 200 hk og MF 7726 S Dyna-VT, 255 hk.
På Agritechnica lancerer Massey Ferguson en pakke til firmaets mest populære traktorer i hk-området 110 til 255 hk i S-Dyna-serien.
Det drejer sig om følgende modeller: MF 5711 S Dyna-4, 110 hk, MF 5713 S Dyna-4, 130 hk, MF 7720 S Dyna VT, 200 hk og MF 7726 S Dyna-VT, 255 hk.
MF 5711 S »next-edition« og MF 5713 S »next-edition« leveres begge med en Agco Power 4,4-liter, 4-cylinder motor med en Dyna-4-transmission, Semi-powershift med Autodrive.
Mange features
Begge traktorer er ifølge producenten smidige og meget manøvredygtige. Traktorerne er udstyret med Essential-pakkens mange features, blandt andet automatisk luftaffjedret drejesæde og op til 12 LED-lys med mere.
MF 7720 S leveres med en 6,6 liters Agro Power motor, og MF 7726 S leveres med en 7,4 liters SCR Agro Power-motor. Transmissionen er en Dyna-VT CVT-transmission.
MF 7700-serien henvender sig til kunder med et allround landbrug med animalsk produktion og agerbrug, men også til entreprenørvirksomheder, da traktorerne har lange serviceintervaller og dermed reducerede driftsomkostninger.
Hal 20, stand B14