Assurandør eller forsikringsmægler

Mange landmænds kontakt til forsikringsselskabet er via assurandørerne, men brugen af en forsikringsmægler vinder frem.

FORSIKRINGER Et landbrugs forsikringer kan være meget komplicerede, og det er der flere årsager til.

Virksomheden er oftest blandt andet både arbejdsplads og privatbolig for familien, der er store værdier koncentreret og en risikabel sammenblanding af maskiner, brandbart oplag og besætning.

- Denne cocktail øger risikoen for skader i form af person-, bygnings-, ansvars- og miljøskader, påpeger Peter Quitzau, direktør i DLBR Forsikringsmægler A/S.

Når et forsikringsselskab skal sammensætte og prissætte en forsikring for et landbrug, er der derfor mange forhold, der skal tages hensyn til. Det er forhold, der er grundlaget for forsikringspolicen og afgørende for forsikringspræmien.

Sammenligning med andre

- Når landmanden har modtaget forsikringspolicen og betalt præmien, anses det for at være en accept af beskrivelsen af de forsikrede risici og dækningen, forklarer Peter Quitzau og tilføjer:

- For landmanden er udfordringen, at forsikringspolicen ofte indeholder begreber og vendinger, der kræver en større viden om forsikring. Desuden fremgår ofte kun, hvilke dækninger der er valgt, men ikke hvilke, der kunne være valgt.

- Endelig er policen kun udtryk for det enkelte forsikringsselskabs muligheder og tilbud. Der kan være andre løsninger, som er bedre, men som ikke tilbydes af det pågældende selskab.

Når der sker en skade, skal forsikringen stå sin prøve. Det kræver fuldt overblik over forsikringerne, og selv om forsikringsbetingelserne er omfattende, vil der ofte også være behov for at kende retspraksis og kunne drage sammenligning med andre skader.

Alle disse forhold ved etablering af forsikring og efterfølgende tilpasninger, samt ikke mindst ved skade, gør ifølge Peter Quitzau, at mange landbrug i dag benytter forsikringsmæglere, som deres kontakt til forsikringsselskabet i stedet for forsikringsselskabets egne assurandører.

Kundens egen rådgiver

- Assurandøren kan alene rådgive ud fra sit eget forsikringsselskabs produkter og retningslinjer. Der stilles ofte store krav om nysalg, og det kan gå ud over den nødvendige servicering af bestående kunder, fortæller Peter Quitzau.

Når der sker en skade, må assurandøren ikke hjælpe kunden. Her er det forsikringsselskabets skadebehandlere og taksatorer, der tager over.

Forsikringsmægleren er kundens egen rådgiver både når forsikringerne tegnes og løbende tilpasses, men også – og ikke mindst, når der sker en skade.

- En forsikringsmægler skal være helt økonomisk uafhængig af forsikringsselskaberne. Det er kunden, der betaler for forsikringsmæglerens arbejde, og mægleren skal alene varetager kundens interesser, forklarer Peter Quitzau.

Rabat på præmien

Han oplyser videre, at mægleren har aftaler med forsikringsselskaberne og er i direkte kontakt med selskabernes mæglerafdelinger.

- Det er udelukkende kunden, der betaler for mæglerens arbejde. Derved sikres mæglerens uafhængighed af forsikringsselskabet og at det kun er kundens interesser, mægleren varetager, påpeger Peter Quitzau.

Han gør samtidig opmærksom på, at forsikringsselskabet giver en rabat på forsikringspræmien, fordi forsikringsmægleren klarer en del af det arbejde, forsikringsselskabets eget personale skulle have udført.

jhal

Opsigelsesfrist

FORSIKRING Langt de fleste landbrugsforsikringer er tegnet for en fem-årig periode, hvor de ikke kan opsiges.

Der er oftest hovedforfald den 1. januar og skal man flytte forsikringerne til et andet forsikringsselskab, er der hos nogle selskaber en opsigelsesfrist på tre måneder. Det betyder, at forsikringerne skal være opsagt inden den 1. oktober.

Det vil ofte være muligt at lade forsikringerne »fritstille« til hovedforfald. Så skal de blot være opsagt inden den 1. december. Det er derfor nu, hvis der skal indhentes alternative tilbud. Det tager tid, men man kan lade en forsikringsmægler gøre arbejdet.

Læs også